Svar: Søger desperat hjælp til søvn og mad
Kære Jeanet
Tak for dit brev og velkommen til. Det lyder som om at jeres dreng (og dermed også I) har været igennem et voldsomt sygdomsforløb, med smerter, tilstoppet næse osv. alt sammen noget der naturligt ødelægge alle tidligere gode vaner ... og jeg kan godt forstå du synes det er hårdt.
Der er flere problemstillinger i det du fortæller og I kan ikke løse det hele på en gang eller over en dag eller to. Det er noget som tager tid, men naturligvis kan tingene ændre sig til det bedre stille og roligt og hen af vejen.
For det første er det vigtigt at jeres dreng nu lærer at det at sove ikke betyder at have smerter. Det er vigtigt at han føler sig fuldstændig tryg ved at skulle overgive sig til søvnen og ved at sove, når han først sover. Han har en erfaring med sig om at det at sove gør ondt, at det er forbundet med smertejag og ubehag og det tager tid, at give ham en ny erfaring med sig.
For det andet, er det vigtigt at jeres drengs mælkeindtag nedsættes - at hans tilbud om flasker nedsættes. Med den alder han har, bør han ikke få flaske mere end 3 gange i døgnet. Det er naturligt at han søger sin flaske, fordi det at sutte på flasken letter på trykket i ørene og på den måde virker smertelindrende, men det er vigtigt at han nu lærer at han ikke behøver flasken for at sove videre. Dertil kommer, at det er uhensigtsmæssigt hvis han for flasken liggende, fordi det kan give tilbageløb til mellemøret og dermed gøre, at hans øreproblemer forstærkes. Og så har mælkeindtaget jo også betydning for hans lyst til anden og mere rigtig mad.
For det er det tredje I skal være opmærksomme på. Jeres dreng skal have rigtig mad og han skal have dette efter en fast rytme, hele dagen igennem. Det er vigtigt at han nu får familiemad, mad som han selv kan spise og så kan han suppleres med skemaden ved siden af. Han skal have mad med smag og bid. Hans indtag af mælk påvirker naturligt hans indtag af rigtig mad, men hans manglende indtag af rigtig mad øger naturligt også hans behov for mælk ... så det er en rigtig dum cirkel og den skal I arbejde bevidst på at komme ud af.
Også hans rytme om dagen skal ændres, han sover lige nu 3 lure dagligt, for den 3 lur ligger så sent at den naturligt påvirker hans nattesøvn - dette skal ændres på sigt, men det er ikke det første I kan starte ...
... med.
Mit råd er, at I lige nu tager en ting af gangen og det er vigtigt at I i første omgang ændrer på hans indtag af mad og mælk. Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Over i mors seng, forsøger at få ham til at sove lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop. Vigtigt nu at starte dagen med grød og ikke flaske.
Puttes til 1. lur uden at få flaske først
Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur 11.30-12
Frokost 14: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, godt kogte pastaskruer eller lignende, som han kan sidde med i hånden, vand af kop. Suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være mos fra glas, eller hjemmelavet mos, evt. rester fra aftensmaden.
Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller banan. Vand af kop.
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Familiemad, spiser som I andre, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, laks fra ovnen, fiskefilet, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller) eller lignende. Der skal være mad i stykker og moset mad, og maden skal smage af noget. Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet og puttes til natten med en flaske kl. ca 20 som nu.
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Som du kan se af denne plan, så ligger de 3 flasker om aftenen i forbindelse med putning, sen aften omkring midnat, så han kan sove om natten uden at behøve yderligere og inden middagsluren om dagen. Og det er meget vigtigt, at du nu forsøger at følge dette, så han ikke får mere mælk end han reelt har behov for og begynder at spise anden og mere sufficient mad. Hvis han får 400ml mme dagligt er hans behov for jern dækket.
Når dette fungerer i løbet af dagen, så vil visse ting ændre sig naturligt fordi dagen ændrer sig, andre ting vil I skulle arbejde på at få ændret - men som sagt en ting af gangen og I er nødt til at starte med ændring af hans indtag af mælk og rigtig mad :) Håber planen hjælper videre med det.
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

