Brev:
Fyldt af dårlig samvittighed, fortvivlelse, frustration og kærlighed til mine skønne drenge
Kære Helen.
Så er jeg her igen :-)
Jeg sidder stille i min stue og tårene de triller ned af kinderne :-( Jeg er så fyldt op af dårlig samvittighed, fortvivlelse, frustration og kærlighed til mine skønne drenge.
Disse følelser skyldes mange forskellige ting - men tårene skyldes endne en konflikt med vores store søn på 3 år.
Indtil for ganske få dage siden har vi været så heldige hvad angår putning af vores ældste søn. Siden han var godt 1 år har han (takket være dig :-)) kunnet puttes ganske nemt og hyggeligt. Vi læste historier, sang og gik efter knus og kys ud, og så lå han selv og faldt i søvn. Det var både hjemme og når vi var ude. Skønt, skønt, skønt!!!
Men nu er det pludselig en kamp, når han skal i seng. Han græder og vil ikke. I dag skreg han så hele hans krop rystede og bævrede. Han blev ved med at sige at han ikke vil i seng. "Jeg vil være længe oppe ligesom dig mor". Jeg sad stille ved ham og forsøgte at sætte ord på hans følelser - men fastholdte at han skulle sove nu. Han forsøgte at forhandle. Og sagde ind i mellem - jeg stopper med at græde nu - mor (og så troede han, at han kunne komme med op). Når det gik op for ham, at han ikke kunne komme op - startede det forfra.
Efter en tid strammede jeg en smule op og sagde, at jeg kunne se og høre at han var ked af det. Sagde at jeg kunne se at han synes det var ærgeligt at han skulle i seng. Han sad ind i mellem lidt hos mig. Og til sidst - vel efter 25 min. lagde han sig i sengen. Fik godnathistorie og sang. Herefter sagde jeg, at jeg ville gå ud og han lå stille i sengen og sagde "JA, mor". Men så begyndte han igen at græde :-( Sådan helt stille og hjerteskærende! Og sagde så - Mor jeg vil så gerne være oppe sammen med dig - jeg kan ikke finde ud af at falde i søvn. Jeg sagde til ham, at jeg ville sidde hos ham og holde ham i hånden til han sov, hvilket gjorde ham mere rolig. Efter 5 - 10 min. sov han og jeg listede ud.
Han er en meget tænksom dreng - også mere end aldersvarende. Han har meget sprog, som han gerne bruger. Der er mange spørgsmål der flyver rundt i hans hoved - Han er begyndt at spørge - Mor hvorfor skal jeg egentlig sove selv? Og henviser tydeligvis til, at vi 3 andre sover sammen i soveværelset.
Det er min fornemmelse at han mangler opmærksomhed fra os forældre - nok især mig. Han er på det seneste blevet meget opmærksom på at han vil have mig - især når jeg har lillebror. Hvis jeg bærer lillebror - vil storebror også bæres. Hvis lillebror sidder hos mig når vi spiser - vil storebror også. Hvis lillebror græder og jeg tager ham op - græder storebror også og håber han bliver taget op og trøstet. Egentlig kan jeg godt forstå at det er svært at forstå denne forskel når man kun er 3 år.
Dog har jeg svært ved at se hvor og hvornår jeg skal give ham det:-(. Vi er meget opmærksomme på ham. Vi gør ind i mellem ting alene med ham, anerkender ham, siger flere gange om dagen at vi elsker ham (kan det siges for meget), Vi leger, driller, kilder osv.
Han er næsten lige begyndt i børnehave - hvilket ...
... han virker glad for. Men det er som om at det nu går op for ham at det er hver dag. Han siger hver dag at han vil blive hjemme hos mig og lillebror. Eller taler meget om, at lillebror skal med ham i børnehave. Han oplever at blive afvist - hen er den eneste udefra der er begyndt i børnehaven - og skal jo lige finde sin plads i gruppen.
Han er glad for lillebror og viser ham atolt frem alle steder han kommer. an kysser, knuser og siger søde ting til ham (Noget af det har jeg på fornemmelsen at han gør, fordi han ved at vi så bliver glade og roser ham). Han leger med ham - snakker og giver legetøj. Men han er også en bandit ind i mellem - og gør præcis det han VED han ikke må. Hiver ham i armen, klemmer hans hånd, triller med ham, tager hans legetøj osv.
Storebror har altid været vældig selektiv hvad angår mad. I dagplejen spiste han næsten alt - hvilket jo gør det tydeligt hvor problemet er :-).
De seneste måneder (efter han er bevet storebror) oplever vi store følelsesudbrud - især når vi er sammen alle 4 - eller hvis vi har gæster med børn.
Der er altså nok ting vi ikke kan få til at fungere :-( Og når nu vores ellers så hyggelige putninger også er under pres, synes jeg virkelig, at vi som forældre har spillet falit og jeg ved ikke hvor vi skal starte og slutte for at vende det.
Da vores søn var yngre kan jeg huske at du sagde at han skulle fyldes op på "mor/forældre-kontoen" er det, hvad der kan være tale om her? Skal han have lov at falde i søvn i stuen/i vores seng?? Skal han have lov til "kun" at spise pasta, brød, revet ost, nødder, gulerødder og andre "Livretter", skal han have lov til at sidde hos mig og spise osv. Eller skal vi forsøge at holde ved de faste regler i huset??
Vores søn virker i perioder som en presset lille dreng. I lørdags gik jeg - da lillebror sov - en lang tur med storebror. Vi gik og og kiggede på biler, togbane, børnehave osv. Og så var han bare så rolig, kærlig, snakkende og "velopdraget" (hvis det ord kan bruges). Så var han vores "gamle" glade dreng igen:-).
Vi har flere venner der endnu kun har ét barn eller første barn på vej. Jeg kan høre på dem, at de virkelig synes det kan være voldsomt med vores søn - især når de sammenligner med deres børn. Og jeg bliver i tvivl om, at vi er for bløde og kærlige - om vi ikke får sat grænser. Omvendt kan jeg også tænke, at der er stor forskel på de vilkår de har - det er dog en kæmpe omvæltning både at blive storebror og starte i en helt ukendt børnehave ganske kort tid efter hinanden.
Jeg tænker, at vi har fået en meget følsom og tænksom lille fyr. Vores venner med børn på samme alder taler nemlig også meget om, hvor dygtig han er til at tale og hvor meget han forstår at sætte ord på, stille spørgsmål ved. Er det fordi vi taler/forventer for meget af ham?? Synes virkelig at han selv kommer med ALLE spørgsmålene - det er ikke umiddelbart os der lægger dem i munden på ham:-)
Helen - håber du kan hjælpe med hvor vi skal starte med at hjælpe vores store dreng.
Med venlig hilsen
mor til 2
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to