Svar: Fortælle om døden til 2 årig
Kære Linda
Min dybeste medfølelse, jeg er meget ked af at høre, at din mor er så syg og jeg håber at du er okay ... Hvis din mor allerede er gået bort, vil jeg gerne kondolere.
Børn i 2 års alderen kan ikke forholde sig til døden, men de kan godt forholde sig til at nogen er væk. Derfor vil jeres datter naturligt godt kunne reagere på at bedstemor pludselig ikke er der mere, hun vil savne hende, vil spørge til hende og kan ikke forstå, hvor hun er.
Når børn mister nogen de holder af, har de på samme måde som voksne behov for at sige farvel. Men de har også behov for at tale tingene igennem mange gange og det skal være helt på børnenes præmisser. Der kan gå mange dage, uger og så pludselig dukker der igen et spørgsmål op omkring døden og hvor din datter måske pludselig, nærmest ud af det blå, vil begynde at tale om bedstemor, spørge til hende - og her er det rigtig vigtigt at du er tålmodig og svarer så godt du kan.
Du skal være forberedt på, at hun har mange mange spørgsmål til det hun ikke forstår - og du skal også være forberedt på at der kan komme mange spørgsmål senere hen, når hun bliver måske 5 år, fordi hun i den alder bliver mere bevidst om netop liv og død, hvor kommer vi fra osv. Lige nu er hun så lille, hendes ordforråd så minimalt at det er begrænset, hvor meget hun kan fortælle og spørge om, men når hun bliver ældre, kan spørgsmålene sagtens dukke op.
Jeg synes I skal overveje om hun skal med til begravelsen eller det er bedre for jer at lade hende blive passet af andre. At gå til begravelse er et ritual, hvor man tager afsked med den døde og det mener jeg helt overordnet godt, at børn kan have udbytte af. Det er dog meget vigtigt at de voksne bruger tid på at tale oplevelsen igennem med barnet - både før, under og efter begravelsen. Og igen er det begrænset, hvor meget hun her vil kunne forstå, fordi hun ikke er ældre.
Det kræver også, at du har overskud til at tage dig af din datter den pågældende dag og hvis du er for ked af det, fordi det er din mors begravelse I er til og du derfor følelsesmæssigt ikke kan være til stede for din ...
... datter, så er det bedre at hun passes af andre og ikke deltager i begravelsen. Hun er stadig så lille, at det er begrænset, hvor meget hun forstår - og derfor kan det være en fin beslutning at lade hende blive hjemme, netop fordi hun ikke er ældre.
Jeg synes også du skal gøre op med dig selv, hvad du forestiller dig sker efter døden, fordi det er et spørgsmål som din datter naturligt på sigt vil spørge dig om "hvor er mormor?" Det er forskelligt hvad vi tror på og nogle gange er modspørgsmålet til dette "det ved jeg ikke helt, hvad tror du?" og så tage udgangspunkt i den forestilling barnet har. Men med den alder din datter har, er det igen meget svært at forklare særlig meget og for nogen er det fint bare at give en lille beskrivelse "mormor/bedstemor sidder oppe på en stjerne og kikker ned til os" og så kan I en gang imellem kikke op på stjernehimlen og mindes din mor.
Jeres datter forstår godt at noget bliver væk, at noget er slut - det er begreber hun kender i hverdagen, det er ord I bruger. Og I kan sagtens bruge det samme omkring bedstemor, at hun er væk, at hun ikke kommer mere, det er slut. Og så samtidig netop vise hende et billede, en stjerne eller hvad du nu føler for og så mindes på den måde :)
Der findes billedbøger og mindre bøger skrevet til børn om det at miste, om døden. Du kan låne dem på biblioteket. Der findes f.eks. "Den hvide engel" som er henvendt til børn i alderen 3-6 år. Den finder du i min bogguide.
Der findes også "Bedstefar og Amalie", den er henvendt til de 3-6 årige, der findes også "Peter og Postbudet" som er for de 4-7 årige og der findes "Hvor er du nu?" som er en billedbog om en mus, hvor søster dør på hospitalet og hvor det er svært at forstå, hvor hun pludselig er blevet af, den er fra 4 år ..
De fleste bøger er til lidt ældre børn, men billedbøgerne kan du stadig godt forsøge dig med og så netop tale ud fra billeder og kun bruge lidt af teksten, så det alligevel bliver forståeligt for din datter.
Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke - og et stort knus til dig fra mig! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

