Brev:
Sover kun halv time ad gangen

Hej Helen.
Tak for dit sidste svar. Dog er det kørt helt skævt for os med vores søn søvn, så nu prøver jeg igen at skrive til dig.
Han er nu snart 3 måneder. Han trives óg der er fart på den lille mand. Han er enorm nysgerrig, vender og drejer hovedet meget for at følge med i, hvad der sker rundt omkring ham. Han ligger utrolig flot på maven og triller jævnligt fra mave til ryg (måske ikke bevidst, men han triller :-)) Som tidligere nævnt bliver han ammet men suppleret med flaske, da jeg kun ammer fra det ene bryst. Det fungerer egentlig fint.
Han sover ude i barnevogn om dagen. Den sidste uges tid har han kun sovet en halv time ad gangen om dagen. Derefter vågner han helt op - ligger med store øjne og kigger og lytter. Han er ikke ked af, men virker egentlig frisk. Problemet er bare at han ikke er frisk. Hvis jeg tager ham op efter halv time er han tydelig stadig træt og havde brug for mere søvn.
Jeg har prøvet at trille med ham, når han vågner. Dette lykkes ind imellem, men først når vi har gået i over en halv time, så falder han nogle gange i søvn igen - andre gange ikke.
Hvad er årsagen til at han vågner helt op efter en halv time og hvad kan jeg gøre for at lære ham at sove videre. Det er selvfølgelig okay at skulle trille ham for, ...
... at han falder hen igen, men det er bare hårdt at skulle gå så meget rundt for at forsøge at få det til at lykkes.
Han bruger sut og jeg forsøger selvfølgelig at give ham sutten igen, når han har tabt den.
Jeg er til dels enig med dig i, at han er så lille at han selv skal regulere sin søvn, bortset fra at han jo stadig er træt og har brug for hjælp til at få sovet noget mere.
Den anden dag sov han kun 1 time og 20 min i løbet af hele dagen, hvilket jo ikke er helt nok ift. hans alder.
En anden ting er om natten, hvor han fra ca. kl. 3 ikke rigtig vil sove videre i liften. Her forslog du sidst, at jeg kunne ligge og amme og han derved falder i søvn ved mig. Vi har investeret i en bed side grib, men jeg synes ikke rigtig den fungerer, da jeg ikke kan komme til at ligge tæt nok på ham til at give ham ro.
Min mand er ofte gået ind til vores datter i løbet af natten, så jeg har sengen for mig selv.
Er der nogen problemer ved, at han ligger i dobbeltsengen og jeg så evt. forsøger at rykke lidt væk fra ham, når han sover, så han ikke bliver for varm. Jeg tænker i forhold til risikoen for vuggedød. På den måde kan jeg jo rykke ind til ham igen, når han vågner og har brug for min nærhed.
Jeg håber du kan hjælpe os lidt videre.
Hilsen
Jette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.