Svar: Aktivering - 11 mdr.
Kære Elisas mor
For det første vil jeg anbefale dig at læse min nye bog "Sådan støtter du dit barns udvikling - fra tilfreds baby til glad tumling" :) men derudover har jeg naturligvis også lidt tanker til dig her ...
Når børn er mellem 1-1½ år, så er det især det at gå, som optager dem, de vil gå og gå og gå. Det er her rigtig vigtigt at lade barnet udfolde sig og øve denne nye færdighed - både inde og ude. Barnets udforskningstrang og nysgerrighed er stor i denne alder og du skal lade din datter undersøge og afprøve så meget som muligt. En vogn hun kan skubbe foran sig vil være en rigtig god idé. Gerne af den type, hvor hun kan lægge en dukke eller lidt legetøj, som hun så kan køre rundt med.
Det er rigtig godt at det gode vejr og sommeren kommer mere og mere nu, det giver god mulighed for at komme ud og lege ude. Det vil være rigtig dejligt for din datter at gå små ture sammen med dig, hvor I går på opdagelse. Det kan være at løfte små sten og se hvad der gemmer sig af små dyr under - kikke på myrer, mariehøns og snegle. Det vil også være rigtig dejligt at grave i sand og bygge sandkager, eller få en vandkande, fylde den med vand og ...
... vande blomsterne i haven.
At gynge i en babygynge af den slags, hvor man kan gynge frem og tilbage vil være et stort hit. At tage på ture, hvor I finder tæppe og madkurv frem og sætter jer i det grønne og spiser af de medbragte små pakker. En tur i zoo, til stranden, i skoven eller bare ud på græsplænen vil være rigtig dejligt. I kan også besøge en legeplads i nærheden, gå på biblioteket eller andre steder, hvor I også kan møde andre børn. Legestue er rigtig fint.
Knus og tumlelege er stadig vigtigt, sang og musik er godt. At læse bøger, rim og remser er altid et hit. Klodser I kan stable, æsker I kan stable og sætte inden i hinanden, fylde og tømme vil være godt. Store papkasser/flyttekasser, som hun kan kravle igennem, eller som I kan skære vinduer eller andet i og lave til et hus. Et hammerbræt, en puttekasse, bolde i alle størrelse og i forskelligt materiale, puslespil med knopper, trækkedyr, musik instrumenter, tykke farver og stort papir.
Hvis du ser på legetøjet i forretningerne så er der ofte aldersangivelse på, så du kan se, hvad der passer til den alder din datter har nu :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

