Svar: Bilferie med en lille pige
Hej forældre
Det er naturligvis rigtigt at man skal begrænse tiden, hvor jeres datter sidder i bilen, men i en feriesituation, hvor det også drejer sig om at komme af sted, synes jeg det vil være en god idé at udnytte tiden hvor hun sover.
Selv om hun måske sover 2-3 timer, så lad hende sove og kør derudaf, når hun så vågner så skal der være plads til et langt hvil, hvor hun kan få lov til at trille rundt og blive bevæget, få mad og drikke og en ren ble.
Er hun vågen, så er det bedre at holde hyppigere pauser og kortere hvil.
En rejse i bil er ofte både kedelig og meget lang for børn. Større børn skal ikke være kørt ret længe før de spørger 'er vi der ikke snart' og små børn bliver også trætte af at sidde. Trøv derfor at tænke på noget underholdende for hende på rejsen. Noget nyt legetøj, som hun ikke har set før kan holde hende beskæftiget lidt.
Mad, frugt og drikkevarer er med til at give lidt energi under kørslen. Det kan være en god idé med en køletaske, ...
... så tingene holder sig friske længere tid. Forsøg dog at køre, når hun sover og brug pauserne til at spise og drikke.
Det er en god idé at købe et solgardin, som kan sættes op i ruden eller skærme for solen med en stofble. Hvis hun har det for varmt bliver hun utilpas. Giv hende løst bomuldstøj på og så giv hende vand undervejs som du er inde på. I kan give hende vand af en kop, men for ikke at spile for meget kan I evt. forsøge med en vandflaske i stedet. Man kan også købe drypfri kopper til børn.
Sikkerhedsudstyret skal naturligvis være i orden. Vip hendes autostol så meget at hun næsten ligger ned og sørg for at selerne sidder som de skal.
Hvis hun begynder at græde på turen og trænger til en pause, så søg ind til nærmeste rasteplads. Lad være med at tage hende op til jer under kørslen og lov mig for guds skyld at I ikke kører ind i nødsporet og parkerer der! Der er alt for mange der stopper i nødsporet og det er livsfarligt og faktisk forbudt.
Rigtig god rejse.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

