Svar: Spisevaner og rugbrød
Kære Caspars far og mor
Umiddelbart lyder det som om at Caspar spiser godt og spiser mad fra alle fødevaregrupper. Det er rigtig godt, for det er ofte at børn i Caspars alder begynder at spise mere selektivt og udelukke visse typer af mad. Den naturlige lyst til at smage og putte alt i munden er ikke længere til stede, så det er ikke alt han vil spise med den alder han har nu :)
At spise rugbrød er et dansk fænomen og børn trives ganske udmærket andre steder i verden uden at spise rugbrød.
Det Caspar har brug for er fiberholdigt brød. Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallens kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner.
Brød med et højt indhold af fibre, vejer ofte godt i hånden. Derfor kan du ved at holde brødet i dine hænder godt mærke forskel - både på de lysere og mørkere brødtyper. Se på pakkerne i supermarkedet og vælg brødtyper som indeholder 8% fibre eller mere.
De fleste børn vil omkring 1½ års alderen være så gode til at tygge, at de kan spise almindeligt rugbrød med kerner, indtil da spiser de helst rugbrød uden synlige kerner. Og kan de slet ikke lide smagen af rugbrød, så kan man give dem andre former for brød, det kan dog sagtens være at ...
... Caspar vil spise rugbrød igen, når han kan begynde at få de lidt grovere brødtyper, som I andre måske også selv spiser :)
Du kan sagtens til frokost og faktisk med fordel netop til frokost i weekenden have fokus på at han også har brug for kød, fisk og grøntsager og du kan give ham rester fra aftensmaden. Han må gerne få kogte grøntsager til frokost, kartoffelbåde, måske har I et stykke lasagne, frikadeller eller lignende til overs, så kan han få det. Fisk kan være stegt torskerogn, fiskefilet eller fiskefrikadeller, det kan også være rejer eller andet, som han selv kan spise.
Mit forslag er at I erstatter rugbrød med andet fiberholdigt brød og fokuserer på at kød, fisk og grøntsager også er vigtigt til frokost. En gang imellem kan han få fuldkorns ris eller fuldkornspasta til frokost, frokost kan være både kold og varm og som I selv skriver, hvis I serverer varm mad, så spiser han det ofte :)
Jeg synes ikke I skal skære ned i hans madindtag formiddag, det lyder meget fint at han spiser en bolle og lidt frugt. Det burde ikke tage pladsen op fra hans frokost. Også hans eftermiddagsmad ser fin ud. Igen kan I vælge at det brød han får er med højt fiberindhold og I kan også komme mysli (uden chokolade) på hans yoghurt, så han på den måde får lidt forskellige nødder og kerner. I kan evt. lave mysli selv.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

