Svar: Hjælp til putning - 23 mdr.
Kære lillepigens mor
Jeres datter er inde i en rivende udvikling, hvor der er mange ting at bearbejde, meget at give slip på, for at kunne sove og i det hele taget for at kunne finde ro. Men hun er også der, hvor hun begynder at blive mere og mere bevidst om, at når hun sover, så hygger I jer - at I ikke går i seng, fordi hun lægges i seng, og hun vil naturligt hellere være sammen med jer end at sove alene.
Det at hun nu begynder at ligge og kalde på jer, for at I skal komme igen og igen, at hun smider sutten ud af sengen, for at I skal komme ind og give hende den osv. lyder som et tegn på, at hun er bevidst om at I er der og at hun også prøver jer lidt af - for hvis hun kan få lov til at hygge og være lidt mere sammen med jer, så er det jo rigtig dejligt ... og hvem vil ikke hellere det... :)
Derfor er det også vigtigt at I holder fast i at det er sovetid for hende nu. At hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove, at I er der, passer på hende osv. men I skal ikke lege og hun skal sove.
Det lyder meget omsorgsfuldt det du fortæller, at I allerede gør og I lyder til at være nærværende forældre. Men måske skal I alligevel prøve at træde lidt mere i karakter og holde fast i at nu er det sengetid og ikke legetid. Det er vigtigt at det sker trygt og godt, I skal ikke råbe af hende eller skælde ud, det er slet ikke der vi er. Men hun må mærke på jeres kropssprog og jeres signaler at det er sengetid og her lyder det jo også som om at det rent faktisk virker, når du siger "nu SKAL du sove. ...
... GODNAT, skat!" fordi du både med dine ord og din mimik får markeret, at der ikke er tid til leg.
Det vil her ofte også hjælpe at du og far skiftes til at putte hende, skiftes til at gå ind til hende, fordi I for det første sender forskellige signaler, men også fordi hun ofte foretrække mor fremfor far. Det at signalere at begge I forældre mener det er sengetid er vigtigt. At I her fremstår som en enhed er vigtigt. Derudover vil hun naturligt kunne trække den lidt længere, hvis det er den samme (her ofte mor) som kommer og går - det bliver hurtigt til en leg - hvor hvis I skiftes, så er legen ikke så sjov og så forstår hun bedre at det er sengetid - og igen, at I er enige om at hun skal sove nu:)
Pas også på at I ikke får trukket sengeritualet unødigt ud. Det vil være rigtig godt at I finder ud af, hvor mange bøger I f.eks. læser og melder dette ud til hende "jeg læser den her bog og så skal du sove" og så holder fast i dette. Så hun ikke får fornemmelsen af at hun kan blive ved og ved, men så det stadig er jer der styrer det. Hun må naturligvis gerne være med til at vælge, hvilken historie hun gerne vil høre osv. men husk på, at hun er så lille at hun vælger impulsivt og lystbetonet og lysten skifter med få minutters interval, så det er jer som tager beslutningerne og træffer valgene og også jer, der holder fast - også selvom hun bliver frustreret - det skal naturligvis hele tiden være på en god og anerkendende måde, bestemt men kærlig :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

