Svar: Dødsangst
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen:)
Netop omkring skolealderen, der hvor børn er 5-6 år, vil de ofte begynde at tænke meget mere over liv og død end tidligere. Det handler ofte om at børn i den alder, begynder at kunne forudse forskellige slutninger på forskellige situationer - hvor mindre børn naturligt ikke kan gennemskue, hvordan ting ender. Det betyder at din dreng tænker mere bevidst over de ting han hører i hverdagen og tænker over, hvordan det kan påvirke ham. F.eks. hvad der ville ske med ham, hvis I dør, eller hvad der ville ske, hvis han blev syg og om han så kunne blive reddet på hospitalet osv. Hans forestilling om hverdagen og hvordan ting starter og slutter er altså større og bredere nu.
Det er naturligvis vigtigt at lytte til barnet og anerkende barnets følelser, anerkendes hans frygt. Det er til dels også vigtigt at være ærlig og som du skriver, - du kan jo ikke give garantier - men det er samtidig vigtigt også at give ham alternativer til frygten. Det er vigtigt at du beroliger og betrygger og giver ham optimistiske forklaringer, som han kan finde roen med - du er nødt til at give ham 'sunde tanker', når han selv har dystre og mørke tanker hvis du forstår, hvad jeg mener ....
Det er rigtigt at du ikke kan sige "børn kan ikke dø", men du kan f.eks. sige "det er meget sjældent at børn dør og hvis man bliver syg, så kommer man på hospitalet og får hjælp". Du kan heller ikke garantere ham at du ikke dør - men du kan sige til ham "jeg lover dig, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at leve - for intet er mere vigtigt for mig, end at vi to altid skal være sammen" eller lignende.
Fordi I forældre er blevet skilt, at jeres dreng nu også er startet i skole osv. så er der naturligt sket nogle ting i hans liv, som gør ham ekstra sårbar - børn vil naturligt i deres liv have perioder, hvor de er mere sårbare end i andre perioder og i sådanne perioder, vil risikoen for at udvikle angst naturligt være større - og her ofte angsten for at miste. Det ...
... at miste dem som står en allermest kær, er forfærdeligt for de fleste - både børn og voksne og det er den angst jeres dreng mærker lige nu. Han har brug for at mærke at I er der for ham, at I elsker ham og gør alt hvad I kan for at give ham et trygt og dejligt liv. At I vil gøre alt hvad I kan for at han skal have det godt og at ingen får lov til at gøre ham ondt. I må gentage det igen og igen, så han mærker det og føler sig forstået, mødt og anerkendt.
Når børn taler om døden, så er det ofte meget svært for os voksne at tale med om, for de fleste af os er ikke rigtig afklaret med, hvad vi tænker og føler og derfor er det svært at svare, når børnene spørger ... Derfor anbefaler jeg ofte at man spørger barnet "hvad tror du der sker?" og lader barnets tanker være udgangspunktet for den samtale man har, for de fleste børn har gjort sig tanker og har en idé om døden og hvad de tror - så prøv at tale med ham om det.
Du kan også overveje om det ville være en god idé at gå i kirke, besøge en kirkegård og måske endda tale med en præst. Det at tale med en som er afklaret omkring døden og som er vant til at tale om dette emne, kan måske være en hjælp. Også selvom du måske ikke selv er særlig kristen eller troende, så kan det godt hjælpe at tale med en præst...
Og så skal I naturligvis holde øje med om jeres søde lille Elias bliver så påvirket af det, at det ændrer hans hverdag og f.eks. gør at han får svært ved at være adskilt fra dig, fordi han bliver bange for at der skal ske dig noget eller ske ham noget. Angsten for døden må ikke fylde i hans hverdag, hvis du forstår hvad jeg mener - så vil det være rigtig godt at tale med en børnepsykolog - en sådan er der tilknyttet skolen, som han nu skal starte i.
Der findes børnebøger, som handler om døden, som handler om at miste - også bøger skrevet til børn på 5 år. Du kan prøve at søge på bibliotekets hjemmeside, eller tale med en bibliotekar om forskellige muligheder.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham og knus herfra! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.