Svar: Putteritual - 15 mdr.
Hej med jer
Der er flere ting som spiller ind hos jer. Der er også flere metoder at bruge og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med jer :)
For det første har jeres dreng en alder lige nu, hvor han begynder at få lidt fornemmelse for at I er der, selvom han ikke kan se jer. De fleste børn begynder at få lidt bevidsthed om dette omkring 16 måneders alderen og indtil da føler de sig ofte forladt og alene, når man går fra dem. Han kan simpelthen ikke forholde sig til at du er lige inde på den anden side af væggen, når han ikke kan se dig, tror han du er forsvundet for evigt ...
Det betyder naturligvis ikke at du ikke kan forsøge at putte ham i egen seng, tage en beslutning om at nu er det nu og så putte ham stille og roligt, omsorgsfuldt osv. Gerne startende med en godnatgrød, en kop lun mælk og så en godnathistorie eller en godnatsang. Du kan starte med at sidde hos ham, kærtegne, berolige osv. og du kan gå lidt frem og tilbage. Netop det at du går og kommer igen hele tiden kan lære ham at du stadig er der, at han ikke er forladt. Men det er her utrolig vigtigt at du hele tiden vurderer hvad der sker, når du går og hvis han græder, hvad det så handler om.
Græder han utrøsteligt, så skal du naturligvis blive hos ham og jeg ser ingen problemer i at du sidder hos ham, holder ham i hånden i 15 minutter, hvis det gør at han så trygt og roligt falder i søvn. Det er langt bedre givet ud, end at gå og han så forbinder det at sove med noget som ikke er rart. At prioritere at sidde hos ham, kan være en rigtig god prioritering på sigt.
Samtidig vil det så også være en rigtig god idé at træne lidt uafhængighed med ham i hverdagen og netop bevidst hjælpe ham med at få forståelse af at du ikke er forsvundet, selvom du er ude af syne. Det kan her være en rigtig god idé at lege f.eks. gemmeleg med ham. Led efter hinanden, tag ham med "hvor er far henne, kan du finde ham?" osv. så hans fornemmelse for at man kan kalde og søge efter hinanden styrkes og han derved ikke længere føler sig helt så alene, selvom I er ude af syne.
Det kan også være at det er for voldsomt for ham at gå fra dobbeltsengen til egen seng i eget værelse. En mulighed kunne her være at du tog en stor madras ind på gulvet i hans værelse, så han stadig havde dig hos dig, men så han lærte at sove på sit værelse. Samtidig kunne du så gøre afhængigheden af dig mindre og mindre, ved ...
... at du startede med at lægge dig hos ham, som du plejer, men stille og roligt så kunne du sætte dig op, sidde hos ham, stadig synge lidt, holde i hånden osv. og derfra så ende med at sidde lidt fra ham men med siden af ham. Så han stille og roligt lærte netop at falde i søvn med dig ved siden af og ikke med tæt fysisk kontakt - og det ritual kunne så flyttes til at han ligger i sin seng og du sidder ved siden af og har samme ritual som I plejer.
En tredje mulighed kunne være at du fjernede siden af hans tremmeseng og koblede hans seng til din seng. På den måde kunne du godt lære ham at sove i sin egen seng, men ville stadig have mulighed for at lægge en hånd over på ham, berolige og betrygge ham om natten, så han fik den ro han havde brug for og mærkede at du var der.
Hans søvn og rytme om dagen spiller naturligvis også ind og det er fint at han sover en lur dagligt. De fleste børn vil i jeres drengs alder have behov for at sove ca. 13½ time i døgnet, det vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover 2 timer om dagen og 11½ time om natten. Hvis han sover 3 timer i løbet af dagen, hvilket han naturligvis meget gerne må, så vil hans nattesøvn naturligt være kortere og der er ingen problemer i at han sover 10 timer om natten og 3 timer om dagen. Du skal så bare være opmærksom på at han så naturligt vil have behov for at blive puttet lidt senere de aftener, hvor han har sovet mere om dagen.
Du er altså nødt til at flekse lidt omkring puttetidspunktet om aftenen alt efter hvor meget dagssøvn han har taget og så må I forsøge at få det passet ind med storesøster og hendes puttetid. Puttes han, når han er parat, vil han naturligt også bedre kunne falde i søvn og det hele vil ikke tage så lang tid:)
Han er nødt til at lære at sove i sin egen seng eller sove på sit værelse på en madras på gulvet - hvor hurtigt han kan lære det, hvor hurtigt I skal gå frem, afhænger helt af hvordan han reagerer når I forsøger. Men det er vigtigt at han falder i søvn der, hvor I ønsker han skal sove om natten. Hvis han falder i søvn i jeres seng, så vil han naturligt vågne op om natten, registrerer at alt er som da han faldt i søvn - og hvis I har flyttet ham, vil han ikke kunne sove, før I atter tager ham over i jeres seng. Derfor er et vigtigt at han falder i søvn der, hvor I ønsker han skal sove om natten.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

