Brev:
Kun forældrene dur
Kære Helen
Jeg har haft stor hjælp af de svar jeg har fået af dig tidligere, så nu skriver jeg lige igen - om noget helt andet.
Problemet er meget konkret: Min datter vil ikke lade nogen som helst andre and os - hendes to forældre - komme i nærheden af hende (og så pædagogerne i vuggestuen, men det vender jeg tilbage til). Hun har været igennem en hård tid, da hun var født med et ganske stort hul i hjertet. På grund af hullet fik hun, hen over vinterperioden, lungebetændelse 5 gange i træk. Selv om vi klarede det uden indlæggelse var det stadigt ud og ind til læger og på sygehuset.
Massere af folk som kom meget tæt på og gjorde massere af ubehagelige ting. På grund af lungebetændelserne blev kikkertoperationen for at lukke hullet fremrykket, og for seks uger siden var hun indlagt et par dage og fik denne procedure overstået. Alt gik godt. Desværre fik hun så alligevel den værste omgang lungebetændelse endnu for 3 uger siden, hvor hun var indlagt 4 dage på intravenøs antibiotika. Hun er stadigt træt efter denne omgang.
Ud over disse problemer er hun sund og rask og glad. Spiser forrygende. Sover forrygende.
Men hun har aldrig været glad for fremmede. Desværre er vi i en situation hvor vi ikke har nogen familiemedlemmer eller venner med speciel børnetække, der bor tæt ved, så helt fra hun var lille har hun ikke været vænnet til at kunne føle sig tryg ved andre voksne end os. Det er ikke ligesom andre, som har en mormor som passer barnet en gang om ugen eller noget i den stil. Det tog hende 6 uger at falde til i vuggestuen, hvor de i bogstaveligste forstand var nødt til at bære hende rundt, men nu er hun faktisk faldet til der.
Når hun er sammen med os er hun afslappet, og er vi i en park kan hun snildt løbe 20 meter eller mere væk så længe ...
... hun kan se os. Men går vi ind i et rum ved siden af derhjemme græder hun lige med det samme. Vi prøver at "smutte ovenpå" jævnligt alligevel, for at hun skal lære at vi kommer tilbage, men det gør ingen forskel.
Kommer der en anden voksen hen og snakker med os, vil hun kun være på vores skød. Også selv om det er en hun kender godt og ser jævnligt. Selv hvis vi besøger familie og er der i flere dage, kan de andre ikke engang komme hen til hende uden at hun protesterer.
Min strategi har været at tage det ligeså stille og roligt. Give hende alle de knus hun vil have og meget gradvist opmuntre hende til at gå ned på gulvet og lege. Det lykkes måske at få hende ned på gulvet efter en time eller mere et sted, men lige meget hvor lang tid vi er et sted, får ingen andre lov at komme nær, og da slet ikke at lege med hende eller samle hende op.
Hvis det bare er sådan hun er, jamen så er det helt fint og jeg er glad for alle knusene, selv om det selvfølgelig ville være fantastisk rart en dag at kunne få hende passet (udover når hun sover). Men jeg er bange for at det er et tegn på at hun ikke er glad, at der er noget vi har gjort 'forkert' undervejs, som fører til at hun går glip af positive oplevelser med andre mennesker.
Er der noget vi kan gøre for at prøve at opmuntre hende til at føle sig mere tryg ved andre? Kan vi forvente at hun måske vokser sig lidt fra det, eller skal vi bare sige det er sådan vores skønne lille pige er? Som jeg har set en anden nævne, så er der ingen tvivl om at nogen ind imellem tror vi er vildt overbeskyttende, men jeg kan simpelthen ikke se at vi er det. Vi prøver at opmuntre hende alt det vi kan, og sørge for at hun er sammen med andre så tit som muligt.
Glæder mig til at høre hvad du tænker om det.
Venlig hilsen
Berit
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine