Svar: Er det ok med en lang lur?
Kære Nanna
Tak for dine pæne ord til mig :) Og tak, jeg har skam haft en dejlig påske og nydt det gode vejr - men jeg har arbejdet på min næste bog, så fri har jeg ikke holdt :)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med kun én lur. MEN, der er jo aldrig regler uden undtagelse og der er skam børn der helt ned i 10-11 måneders alderen trives rigtig godt med en lur i stedet for to.
Jeres dreng sover umiddelbart en rigtig lang nattesøvn - han lyder til at kunne sove 12 timer, hvis han får lov - altså fra kl. 20 til 08 - og de fleste børn vil i den alder have brug for at sove 13-14 timer i døgnet. Det er derfor naturligt at han, hvis han kun skal sove ca 1½ time til middag, har svært ved at gøre det i to omgange, så at lade ham sove som han viser behov for om natten og så give ham en lur lyder meget fint.
I må gerne lade ham sove en længere middagslur hvis han viser behov for det og så kan han selv regulere hvor tidligt han så skal i ...
... seng og hvor længe han vil sove om morgenen - det lyder som om at I har mulighed for at være ret fleksible her. Det har naturligvis også noget at sige, der er jo stor forskel på om man får lov til at vågne af sig selv eller om man vækkes kl 6.30 fordi man skal i vuggestue ...
Så, som I beskriver det hele, så lyder det faktisk som om at jeres dreng vil trives rigtig fint med en lang nattesøvn og kun en lur dagligt. Er der så dage, hvor han viser behov for at sove to lure, så skal han naturligvis have lov til det.
Når han begynder i vuggestue vil han måske blive ekstra træt og derfor have brug for at sove to lure igen - det er ikke sikkert, men I skal være åbne overfor at vuggestuen fortæller at de er begyndt at putte ham om formiddagen igen, fordi han simpelthen bliver for træt ellers. Det er helt normalt, og når han så er kørt ind og har vænnet sig til den nye hverdag, så ændrer det sig igen.
Håber I kan bruge dette videre.
Fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

