Svar: Ændret søvnrytme
Kære Marianne
De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen have behov for at sove ca. 14½ time i døgnet. Dette ofte fordelt så barnet sover f.eks. 3½ time i løbet af dagen og 11 timer om natten. Det er et gennemsnitligt tal, så nogle børn vil naturligt sove lidt mere, andre lidt mindre.
De fleste børn vil også begynde at trives rigtig godt med en lidt kortere formiddagslur og en lidt længere middagslur og i 6-7 måneders alderen begynder den 3. lur ofte at blive sprunget over - dette naturligt afhængigt af hvor tidligt han står op og hvor lang en middaglur han tager.
Som du beskriver det hos jer, så lyder det som om at du skulle prøve at afkorte hans formiddagslur lidt, og derefter arbejde på at han så begynder at kunne sove en lidt længere middagslur i stedet. Den korte lur på ½ time er ikke nok for ham og du må gerne hjælpe ham med en bedre rytme ved at vække ham, så han ikke sover alt for længe om formiddagen og så i stedet få ham til at sove længere midt på dagen - evt. ved at trille ham en tur i barnevognen.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til ...
... formiddagslur og sover her 1-1½ time og ikke mere.
Frokost 12: Grøntsagsmos - og der begyndes i 6 måneders alderen med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. 13-13.30 - tidspunktet variere lidt efter hvor lang en formiddagslur og hvor sen en lur han tager. Her må han så gerne sove 2 timer
Eftermiddag 16: Tilbydes frugtmos, frisk frugt i hånden, og må her også gerne ammes
Powernapper evt. men måske springes den over - igen afhænger det af hvor meget han i øvrigt har sovet i løbet af dagen
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begynde med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på selv, Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20 - Tidspunktet varierer også her efter om han har sover 2 eller 3 lure dagligt
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, forsøg at lægge ham til begge bryster
Nat 03: Begynder at kunne undvære amning midt nat og at sove igennem i denne alder er altså at kunne sove 5-6 timer uden at få mælk - altså fra midnat til næste morgen tidlig.
Jeg håber at ovenstående plan for dagen hjælper jer til at få en bedre rytme - for både dig og ham :)
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

