Annonce

Annonce

Svar: Langsom?


26. april 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

For det første vil jeg anbefale dig at købe min nye bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" som netop beskriver, hvad man kan forvente af børn i forskellige alder og hvorfor de handler, tænker, reagerer som de gør :)

Derudover vil jeg sige, at din dreng lyder til at være fint med i forhold til sin alder. Han lyder til at pludre, være godt igang med at udvikle sig verbale repertoire og det er rigtig vigtigt at du pludrer med ham og indgår i dialog med forskellige lyde. Du kan ikke forvente at han kan pludre i stavelser - det vil de fleste børn ikke gøre før omkring 8 måneders alderen - men han vil pludre i forskellig styrke, bruge høje lyde, dybe lyde, læbelyde og få flere og flere svælg lyde med og I skal snakke rigtig meget nu :)

Han lyder også til at have stor lyst til at bevæge sig, han rokker, forsøger at dreje, skubber sig frem, forsøger at krybe og det er rigtig fint. Han kommer også op i strakt arm, når han ligger på maven, løfter sig højt, forsøger at løfte numsen, bruger sine ben osv. Det er alt sammen meget fint.

At han motorisk ikke drejer sig så meget, ikke triller, handler sandsynligvis om at han "sidder i en liggestol" og i andre hjælpemidler og derfor ikke er og ikke har været helt så meget på gulvet, som han har bedst af. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne undgå at sætte ham, men sørge for at han ligger på sit tæppe på gulvet så meget som muligt.

At han ikke rigtig får fat i sine tæer, putter dem i munden osv. handler sandsynligvis også om at han sidder meget, men skyldes nok også at han jo er en stor dreng - han vejer 8 kg ...


Annonce

... - og det gør det naturligt lidt sværere for ham :)

Det vil være rigtig godt at stimulere hans motoriske udvikling ved at trille ham - f.eks. på maven hen over en stor gymnastikbold. Så han bliver bevæget og får sin balance stimuleret. Jo bedre balance, jo større sandsynlighed for at han begynder at trille omkring :)

Du kan også hjælpe ham med at få mere fokus på sine hænder, ved f.eks. at synge fagtesange for ham. Det vil være rigtig dejligt for ham at du synger "Lille Peter Edderkop", "Hjulene på bussen" og lignende sange, hvor du bruger din fingre og også gerne inddrager hans krop f.eks. cykler med hans ben imens du synger om hjulene der kører rundt, rundt, rundt.

Han vil være meget opmærksom nu - du vil sandsynligvis opleve, at han vender hovedet, når du kalder ham og at han kikker bevidst efter dig (eller storesøster). Du vil sikkert også opleve at han bliver mere tydeligt i sine signaler. Du er ikke i tvivl om, hvorvidt han er ked af det, vred, keder sig eller er glad og alle disse følelser bliver mere og mere tydelige, udvikles mere og mere.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Han vil også grine mere og mere, han vil bryde i latter af sjove udtryk du laver - eller storesøster som fjoller rundt :)

Mange børn vil i denne alder også begynde at vise tegn på deres første "fremmede angst". De vil ofte blive lidt mere pylrede og ængstelige, hvis I er sammen med fremmede eller er fremmede steder og kan græde, hvis bedsteforældre eller andre nærmer sig for hurtigt.

Så det er en alder, hvor der sker rigtig meget lige nu og jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce