Brev:
Feberkramper - vi føler os svigtet af sundhedsvæsenet

Kære Helen
Vores søn har haft feberkramper siden han var 13 mdr gammel. Ind til videre har han haft 11 anfald. Sidste gang det skete var her i påsken og vi havde ellers ikke oplevet det det sidste års tid, så vi troede at han var vokset fra det. De første 1½ år krampede han nærmest hver gang han havde en febersygdom. Vi har tit være indlagt med ham ifm feberkramper hvor han er blevet undersøgt, men hver gang har vi fået at vide at det blot er pga en virusinfektion som ikke kræver behandling.
Men mine nerver kan simpelthen ikke klarer det længere. Sidste gang vi kom på sygehuset med ham ventede vi i 3 timer på at en læge skulle se på ham. Og hver gang vi henvendte os til sygeplejersken fik vi beskeden at der var andre børn som havde det værre og vores dreng har det jo fint. Vi blev så skuffede at vi tog hjem igen med ham da han kom til sig selv uden at få ham tjekket.
Jeg føler at vi ikke bliver hørt og at vi bare bliver holdt hen. Vi er bekymrede for vores søn og bange for at han vil udvikle epilepsi, selvom vi har fået at vide at sandsynligheden nærmest er ikke eksisterende. Det nytter bare ikke noget at få sådan noget at vide, når man tror han er ved at dø hver gang han får feberkramper. Jeg synes selv der er grund til bekymring når kramperne bliver værre og værre hver gang han får dem og de varer længere for hver gang. Derudover er han også meget påvirket af dem i lang tid efter det sker, både fysisk (motorisk) og sprogligt.
Vi har talt med vores egen læge om det og hun synes også det er reelt at han skal tjekkes grundigt. Vi har fået en henvisning til en speciallæge, så vi kan sådan set selv vælge hvilken speciallæge det skal være.
Hvor meget ved du om dette emne og er det reelt at jeg er så bekymret? Jeg er bange for at han skal dø af ...
... feberkrampe og jeg kan mærke på min egen krop at jeg heller ikke selv er helt ok. Jeg er bange konstant, bange for at han skal få feber og kramper, bange for at de skal ringe fra børnehaven og fortælle at han har feberkramper, bange for at hente ham og komme hjem (har ikke lyst til at være alene hjemme med ham).
Jeg har gået til psykolog pga dette sidste år. Fik en henvisning fra min læge netop pga min søns feberkramper. Da han så ikke fik feberkramper det sidste års tid havde jeg det fint, men nu kan jeg mærke at den samme frygt er tilbage. Hvis jeg selv kunne vælge ville jeg have at min søn fik noget behandling i en periode.
Min egen læge har nævnt at ved komplicerede feberkramper som min søn kan man give forebyggende medicin i en periode. Men personalet på sygehuset mente ikke at det var nødvendigt. Jeg føler at vi bliver svigtet af sundhedsvæsenet og jeg mister tilliden til dem for hver dag der går. Jeg synes der er meget forskellige synspunkter på feberkramper. Jeg kan læse mig frem til at hvis et barn har haft feberkramper 2 gange skal man give forebyggende medicin, da feberkrampe kan skade hjernevæven. Dette har en dansk speciallæge skrevet.
Der er ingen der kan give mig en garanti på at min søn ikke vil tage skade af at få feberkramper så tit, så jeg føler vi bliver svigtet når vi ikke må få ham i behandling. Jeg aner simpelthen ikke hvem jeg skal gå til for at blive hørt. Nu venter jeg på svar fra børneklinikken i Randers vedr. en tid til 1. undersøgelse. Men jeg føler bare at vi vil blive holdt hen igen, da der også vil gå noget tid før vi kan få en tid.
Vores sidste udvej er at tage til udlandet hvor vi ved at børn med kompliceret feberkramper kommer i behandling med det samme.
Har du et godt råd??
Venlig hilsen
Den desperate mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.