Svar: Vågner om aftenen - 12 mdr.
Kære Storbymor
Det kan godt handle om at jeres dreng får sin aftenflaske, har sit putteritual i stuen og først derefter flyttes til sin seng - også selvom han når at registrere at blive lagt i sin seng og godt ved at han falder i søvn der ...
Det lyder for mig som om at han lige der, hvor han skifter til den lidt dybere søvnfase, lige skal registrere at I er der og at alt er trygt og godt som da han skulle sove - og hans underbevidsthed et eller andet sted reagerer på at ritualet er afbrudt ...
Jeg vil derfor foreslå jer at I forsøger at ændre rutiner. Gerne bruger samme ritual som nu med at sidde på skødet, få flaske, falde til ro - men gøre det i værelset, hvor han skal sove. Alternativet lade ham starte med at være i sin seng, få flasken der og derefter finde roen, med jer i hånden, en stille godnatsang eller beroligende ord.
Det at skulle sove og overgive sig til søvnen er altid forbundet med adskillelse for forældrene. Når man vælger at lave halvdelen af ritualet i stuen, så er der en risiko for, at han oplever det at skulle flytte over i sin egen seng som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det ...
... rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation - I er der hos ham til at starte med, men han fornemmer at I forsvinder og derfor kan han ikke komme videre i søvnen, men vågner i stedet op for at sikre sig at alt stadig er ligeså trygt og rart som før - for at sikre sig at I er der, passer på ham osv...
Så prøv at lade hele ritualet foregå på værelset i eller ved hans seng, så ritualet ikke bliver opdelt.
Det kan også være en god idé at forsøge at introducere en puttebamse for ham, en putteklud eller lignende. Netop med den alder han har nu, vil de fleste børn begynde at finde interesse for dette og fordi han nu også skal starte i vuggestue, så vil det være rigtig dejligt for ham at få en substitut for jer, fordi I ikke er der. Han vil kunne bruge den om dagen, når han skal sove der og han vil på samme måde kunne bruge den om aftenen og om natten, når han vågner og har brug for tryghed. Så på sigt, vil den måske kunne hjælpe ham videre i søvnen, så han kan klare det på egen hånd og uden større aktivitet fra jeres side ...
Rigtig meget held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

