Brev:
Opdragelse af dreng på 17 mdr.

Hej Helen,
Som du ved, går jeg hjemme med min søn på 17 mdr. Det går faktisk rigtigt godt i forhold til grænsesætning. Jeg forsøger at være konsekvent og gøre alvor af det, jeg siger, med det samme, dvs. jeg siger f.eks. ikke "kom, du skal have skiftet ble" og så går i gang med noget andet.
Han bliver ikke så tit vred, når jeg siger nej til noget, og det er nemt at få ham til at blive optaget af noget andet. Jeg forsøger altid at give ham "advarsler" (i mangel af bedre ord), f.eks. hvis han tager lommelygten op af skuffen, og jeg gerne vil have ham til at lægge den tilbage, giver jeg ham mulighed for at gøre det selv. Jeg siger det et par gange, hvis det ikke hjælper, siger jeg "nu skal du selv lægge den tilbage, ellers gør jeg det". Den strategi virker utroligt godt, og vi har overraskende få fortvivlelsesanfald, hans alder taget i betragtning. Alt i alt synes jeg selv, at jeg håndterer det der med opdragelse ret godt :)
Det er ...
... noget andet med min mand - eller det synes jeg hvert fald. Han er ret vag, når det kommer til vores søn, og jeg oplever ham tit f.eks. sige "skal du have en ren ble på?", og hvis S. ikke kommer med det samme, så går min mand bare rundt efter ham og siger det nogle flere gange. Han virker i det hele taget ret usikker i det med at sætte grænser. Det er som om, at han ofte er bange for at tage konflikterne med S. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre, for i situationerne med S. piner det mig, at min mand ikke GØR NOGET! Jeg føler trang til at tage over (gør det nogle gange), men det synes jeg også er forkert.
Jeg prøver at foreslå nogle metoder at få tingene til at lykkes med S., men måske skal jeg bare lade ham finde ud af det selv? Han virker ikke til at være generet af, at S. ikke reagere ret hurtigt. Måske er det bare mig, der er utålmodig og ikke gider sige tingene 1000 gange til S.
Hvad er din mening om det?
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.