Annonce

Annonce

Svar: Hvornår fylder en rolleleg for meget?


29. april 2011

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Når man er 3 år gammel, så begynder man at interessere sig mere og mere for forskellige roller, forskellige figurer. Det kan være brandmænd eller politimænd, og herefter kommer så ofte interessen for Spiderman, Supermand osv. Her er de fleste børn omkring 4 år ...

Det er naturligt en verden som interesserer jeres dreng, fuldstændig ligesom piger ofte interesserer sig for prisesser og hele den verden der ligger i tyl, diademer og lyserødt :)

Jeres dreng begynder at få mere og mere fantasi og det er naturligt rigtig svært for ham at skelne, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed. Nogle gange vil hans lege derfor også godt kunne blive voldsommere end de bør være, og I skal naturligvis finde en balance mellem at lade ham lege og netop lege "rollen som en anden", for det er jo det, det handler meget om og så også sige stop, når I synes det bliver for meget, når det kammer over og måske bliver for voldsomt.

Når børn klæder sig ud, spiller en anden rolle, så giver det dem ofte mulighed for at turde lidt mere - prøve lidt flere grænser af og det er meget lærerigt. Både i forhold til hvad I synes og hvad andre synes er sjovt, men også for ham selv - at prøve sine grænser af på en måde, som han måske ellers ikke turde - som brandmand tør han måske lidt mere end han tør, når han "bare" er sig selv.

Når børn er 3 år gamle så har de rigtig meget brug for opmærksomhed og for anerkendelse af deres forældre. Det er rigtig vigtigt for ham at mærke at I synes om ham og om det han gør og at I deler hans interesse - og dermed også hans interesse for brandmænd. Han vil også elske at grine og lege fjollelege og når han kalder far for Elvis, så er det ...


Annonce

... sandsynligvis fordi han på en gang elsker at spille rollen, men også elsker at lege med jer - og så også - elsker at I går med på legen, elsker at I deler dette fjollede og samtidig fascinerede med ham.

Han kan godt begynde at acceptere forslag og også følge små regler med den alder han har - og igen skal I naturligvis anerkende hans behov for at lege og også indrage jer i legen, men samtidig også nogle gange melde klart ud, at I ikke leger brandmand nu, eller at bedsteforældre eller andre, ikke har lyst til at lege den leg. Så han mærker at det er fint at han leger, der er ikke noget i vejen med ham - men det er ikke altid og det er heller ikke alle andre, som synes det er sjovt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Børn vil naturligt i 3 års alderen elske at lege mere og mere rolleleg og de bruger ofte legen til at bearbejde nogle af de oplevelser de også har i løbet af dagen. De leger f.eks. "far, mor, børn" og leger at de laver mad, går på arbejde, passer babyen osv. - alt det de nu oplever i dagligdagen. Hvis de mister en bedsteforældre end hund eller andet, ja så kommer dette også med ind i legen.

Så leg og det at lege forskellige roller er altså helt normalt for jeres drengs alder og noget han skal have lov til. Men igen - en balance, for det skal heller ikke være sådan, at de andre trækker sig fra ham, begynder at afvise ham, fordi han ikke vil lege andet end brandmand ... I fortæller at det er ved at ske, men at børnehaven ikke har sagt noget til det endnu, - I kunne godt tage en snak med stuepædagogen om, hvorvidt de skønner at det tager overhånd og om de kan hjælpe jeres dreng til også at lege andre lege ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce