Svar: En langsom spiser
Kære Charlotte
Det anbefales faktisk at vi spiser langsomt, for netop når vi spiser i roligt tempo, så når vores appetitregulerende hormoner at virke og vi kommer naturligt til at føle mæthed, når vi har spist en passende mængde mad. Sluger vi derimod maden hurtigt, så risikerer vi at spise for meget, fordi de appetitregulerende hormoner ikke kan nå at virke, vi når slet ikke at føle mæthed.
Det kan godt være på grund af de appetitregulerende hormoner at jeres datter kan nøjes med mindre mad og derfor også fint acceptere at spise mindre, hvis I rejser jer fra bordet og hun sidder alene - hun føler sandsynligvis ikke behov for særlig meget mere mad, når måltidet først har taget ½ time ...
Og spørgsmålet er om I ikke skal lade være med at trække tingene alt for meget ud. Hun skal naturligvis have lov til at spise sin mad, men at sidde over tallerkenen i en time - det synes jeg er for længe. Så synes jeg I skal afbryde og sige at nu er det slut og så acceptere den mængde der er kommet indenbords. Hun skal jo stadig have tilbudt mange små måltider i løbet af en dag og der er stor sandsynlighed for, at hun så også vil føle lidt mere sult og behov for mad, når hun tilbydes næste måltid - og der så også spise lidt hurtigere, netop fordi hun er mere sulten :)
Du skal naturligvis sikre dig at maden hun tilbydes er let ...
... at gå til. Det vil være rigtig godt at det serveres i mundrette stykker, som hun let kan spise og som ikke kræver en masse forberedelse med at skære ud og tygge sig igennem. Det er vigtigt at maden har en konsistens, som hun ikke skal bruge oceaner af tid på - f.eks. vil hun godt kunne tygge sig igennem en rå gulerod, men at spise sådan en vil hurtigt kunne tage 1 time - tilbydes hun det i stedet som fintrevet råkost, vil hun kunne spise hurtigere.
Så maden skal også være let at gå til :)
Hvad spiser hun i børnehaven? Har hun selv madpakke med? Hvis du giver hende mad med hjemmefra, så pas på ikke at lave små fine stanniolpakker - pigerne elsker det, jeres datter sandsynligvis også og det er super spændende at åbne hver pakke og se hvad der gemmer sig i hver - men det tager alt for meget tid og alt for meget fokus, når man har en langsom spiser som jer :) Derfor vil det til hende være meget bedre, at du køber en madkasse delt op i rum, så hun kan have lidt pastaskruer med lidt grøntsager i et rum, et kyllingelår i et andet rum og en klapsammenmad i et tredje. Det giver overblik og hun kan spise lidt af hvert. Jeg skal sende dig et separat link til en sådan madkasse :)
Og ellers må hun have lidt ekstra med, som hun så kan spise, når hun er sulten :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

