Brev:
Tvangshandlinger

Kære Helen.
Jeg er mor til to drenge - Frederik fra august 2009 og lillebror fra marts 2011. Mit spørgsmål drejer sig omkring Frederik, som igennem hele hans liv har været grunden til mange af mine spekulationer og bekymringer.
Allerede da han var få måneder gammel fandt vi ud af at han havde svært ved at håndtere ændringer i hverdagen - Som mindre kunne han ikke håndtere at vi skulle ned og handle og jeg droppede meget hurtigt både babysvømning og stimulastik efter at have stået med et utrøsteligt barn. Stille og roligt optrappede vi de daglige aktiviteter vel vidende at Frederik stille og roligt skulle lære at rumme det.
Da han startede i dagpleje i august 2010 var det ikke uden problemer - Frederik sultestrejkede i månedsvis nede i dagplejen og han klamrede sig til os når han var hjemme. Stille og roligt tøede han dog op og da jeg for første gang måtte jagte ham rundt hos vores dagplejer for at få ham med hjem var det en sejr for mig.
Frederik har stadig rigtig svært ved at håndtere weekender og ferier og det er især kommet til udtryk efter han er blevet storebror. Da lillebror var tre uger gammel gik det vist for alvor op for Frederik at den lille baby var kommet for at blive og han græd sig igennem alle hans vågne timer herhjemme - Det var rigtig hårdt for os som forældre at være vidne til, men jeg synes selv at vi forsøgte at håndtere det på bedst vis.
Mit reelle spørgsmål kommer jeg til nu, men jeg synes at det var nødvendigt at fortælle lidt om hvordan Frederik er. De sidste par uger er jeg blevet opmærksom på ...
... at han gør nogle ting, som jeg egentlig synes virker tvangsprægede. Hvis han for eksempel får en klud og bliver bedt om at tørre sig i hovedet, så bliver han ved og ved indtil vi tager kluden fra ham - Om det er en vaskeklud, er vådserviet eller en skumklud er ligemeget - Han bliver bare ved.
Da jeg hentede ham i dagplejen i eftermiddags havde de lige spist frugt og Frederik havde derfor fået en skumklud til at tørre fingrene og munden med og denne gik han stadig rundt med. Jeg nævnte det for vores dagplejer og da hun tænkte over det kunne hun egentlig godt forstå min bekymring. Min mand mener at det skyldes vintersæsonen og de løbende næser, som han så ofte har fået tørret og selv er blevet bedt om at tørre, men jeg synes at det virker mærkeligt at han kan gå rundt i timevis og tørre sig om munden?
Der har altid været meget turbolens i vores liv - Vi har bygget hus i flere år og dette er stadig ikke færdigt. Det betyder byggerod, stress og travle forældre og især efter at lillebror er blevet født har vores hænder været fulde - Jeg mener dog selv at vi gør vores bedste for at rumme det hele, men det er nok uundgåeligt at det har påvirket Frederik. Jeg er bare bange for at det har påvirket ham for meget hvis du forstår hvad jeg mener?
Foruden Frederiks meget sensitive sind og hans tvangprægede handlinger, så ser vi ham som en velfungerende knægt med krudt i rumpen - Han begynder så småt at sige flere forskellige ord og han bliver bedre og bedre til at udtrykke sig.
På forhånd tak for hjælpen.
Mange hilsner
en bekymret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.