Brev:
Vi vil af med flasken

Kære Helen
Siden jeg skrev sidst, har Marie fået dræn i ørerne - og sikke en forskel! Ifølge ørelægen var der så meget væske og betændelse i øret, at det nærmest var blevet til gelatine, og hans vurdering var at hun har været nærmest døv i det sidste halve år. Det har været en fantastisk positiv oplevelse, mest af alt fordi hun er så glad igen, pludrer løs og sover helt fantastisk. Fra at vi var oppe med hende 8-9 gange hver nat, er vi nu højst oppe 1-2 gange, for at give hende lidt vand eller en sut. Så også for familien som helhed har det været en revolution - vi voksne får vores søvn, og det gør Marie også.
Hun fik dræn for to uger siden, men virker forsat som om hun har et ret stort efterslæb, som hun søger at indhente - sover i snit godt 12-13 timer om natten, men derudover også en god lur på 1,5-2 timer i vuggestuen. Når hun har sovet så dårligt i et halvt år, er det måske ikke underligt at hun forsat er meget træt, men der hvor det volder os lidt bøvl, er flasken.
I dagene inden drænene blev sat ind, havde hun ovenikøbet en virus med feber og halsmerter, hvilket betød at hun kun ville have flaske med MME. Dette betyder at hun har vænnet sig til at få en flaske sidst på aftenen, eller i løbet af natten. Derudover associerer hun tydeligvis flasken med hygge, og ...
... vi kan næsten altid bruge den til at lulle hende hen igen, selvom intet andet virker. Og kl 3 om natten griber man for det meste de hurtige løsninger, kan du nok forestille dig.
Vi putter hende omkring kl. 7, og inden da har hun enten fået godnatgrød, eller alternativt en stor kop mælk og en banan. Hun er nem nok at putte, men skal altså stadig have en flaske i løbet af natten, og fordi hun er så træt sidst på dagen, orker hun ikke at spise det vi forsøger at tilbyde. Og det er så her at flasken kommer ind i billedet. Hun kan spise op til 240 ml, så jeg tror måske at behovet er reelt nok. Tilbyder vi mælk på kop og banan som alternativ om natten, bliver hun rasende, og falder først til ro, når hun får flasken at se. Så det er en dum gænge vi er inde i.
Er det i lyset af alt hvad hun har været igennem det sidste halve år, forsat ok med flaske, eller skal vi tage en kold afvænning og et ulykkeligt barn nogen dage? Eller skal vi bare stille og roligt reducere mængden af mme i flasken, og satse på at hun selv indtager mere om dagen? Jeg ville rigtig gerne af med flasken, ikke mindst fordi hun vejer ca. 15 kg. så også på vægtfronten ville det være en god ide at blive flaskefri.
Jeg glæder mig til at høre din mening og dine ideer.
Bedste hilsner
Maries og Ingrids mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.