Svar: Gravid med barn nr. 2 - tanker om sove arrangement
Hej med dig
Tillykke med at du venter dig igen - hvor lyder det dejligt:)
Når jeg læser dit brev, så er der flere ting som falder mig ind. For det første lyder det som om at jeres datter lige nu gennemgår en fase, hvor hun har ekstra meget brug for jer. Hun lyder til at være lidt mere klyngende, have brug for mere fysisk kontakt og nærhed og brug for at vide at I og især du er der for hende, at hun ikke er alene.
Det kan handle om alder og udvikling, den alder hun har, den øgede bevidsthed om sig selv og hvordan hun er og påvirker andre. Det kan handle om de lidt flere krav der lige nu stilles i dagligdagen - krav om at skulle kunne flere ting selv, være mere selvhjulpen. Det kan handle om at hun i vuggestue/børnehave møder mere modstand end tidligere eller at der er flere vikarer, ændrede ting i hverdagen - og så reagerer hun ekstra tryghedssøgende hjemme. Mange ting kan spille ind ...
Jeres sovearrangement ... tja ... Som jeg læser dit brev, så har I et soveværelse og et børneværelse (jeres datters værelse). I forældre har dog valgt i en periode, at sove på jeres datters værelse for at give hende den tryghed hun umiddelbart har vist behov for. Det er fint tænkt - men, det lyder som om at det er blevet lidt en vane og lidt for 'servicerende' at I sover sammen, mere end det måske er et reelt behov...
Hun er tryg ved sin seng, falder fint i søvn og jeres aftenrutine er hyggelig og noget I alle nyder. Hun kræver aldrig at komme over til jer, men hun kræver derimod at I kommer til hende op til 8 gange hver nat - det kan jeg godt forstå far er træt af og et eller andet sted så tænker jeg, at hos jer lyder det ikke til at gøre nogen forskel om I ligger to meter fra hende på værelset eller om I ligger i soveværelset. Så jeg er måske lidt tilhænger af at I flytter ind i jeres soveværelse og nu prøver at arbejde lidt på en ...
... soverytme, hvor hun sover i sit værelse og I sover i jeres værelse.
Hun skal naturligvis stadig have en følelse af at I er der, passer på hende, at hun kan kalde - og ikke mindst, at hun kan komme ind til jer hvis hun har brug for det. Og det kan godt være at hun i første omgang skal lære det ved at I kalder på hende fra jeres seng 2 meter fra hende og inviterer hende til at stige ud af sengen og komme, hvis hun har brug - i stedet for at I går til hende. Og derfra så lære hende, at hun naturligt også kan søge jer, selvom I ligger i soveværelset.
På sigt skal hun og baby måske så sove på samme værelse, så børnene sover sammen og de voksne sover sammen - det vil måske være en forklaring hun godt kan godtage, når hun er 4 år og det kommer til at passe med at den lille ny kan komme ind og sove sammen med hende.
For af hensyn til vuggedød må det anbefales at I sover i samme rum med den lille de første ca 6 måneder. Dette fordi forældres natlige støj er med til at holde barnets vejrtrækning igang. Det betyder ikke at I skal sove i samme seng, men altså i samme rum. Når baby er 6 måneder, vil det selv kunne trille, skifte stilling og risikoen for vuggedød er derfor markant nedsat.
Børnene vil godt kunne sove sammen - og ja i begyndelse vil de måske vække hinanden eller storesøster vil blive forstyrret af den lille, men hun vil hurtigt kunne blive beroliget med et "det er bare baby, sov du bare videre" og stille og roligt vil hun ikke registrere det andet end som normalt og sove uden problemer.
Så hvordan lyder det at tænke i et sovearrangement, hvor børn sover sammen og forældre sover i nærheden men i eget rum? Og hvor I lærer jeres datter at sove som nu i sin seng, med et ritual I nu har, men hvor I stille og roligt flytter ind og sover hos jer selv ...?
Håber disse tanker kan bruges lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

