Svar: Elsker at blive ammet mange gange om natten
Kære Sofie
Tak for dit brev og velkommen til :)
Mange børn vil i 4 måneders alderen vise behov for at få lidt mere mad og det viser de ofte ved netop at melde sig hyppigere ved brystet om natten. Det er sådan at man om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin og det øger samtidig mælkemængden at amme hyppigt.
Det er også sådan at børn i din drengs alder ofte spiser mere kortvarigt om dagen, de er meget opmærksomme på verden og på hvad der sker omkring dem og derfor slatspiser de lidt. Du oplever sikkert at amningerne ofte let bliver forstyrret - han dier, slipper, kikker på dig smiler, pludrer, tager fat igen, dier lidt, slipper igen, kikker og drejer hovedet efter far der kommer ind i stuen og sådan kan det fortsætte lidt indtil det er sjovere at snakke end at spise. Det betyder at han måske ikke helt får det han egentlig har behov for, fordi han bliver forstyrret af andre ting.
Derfor er det første du skal gøre at forsøge at øge din drengs indtag af mælk om dagen. Det kan du gøre ved at du ammer ham fra begge bryster mellem hver lur. F.eks. ammer fra det ene bryst, når han vågner af en lur og ammer fra modsatte bryst inden han skal sove ...
... næste lur. Det at amme fra begge sider vil også være med til at øge din mælkemængde og altså få produktionen sat lidt op.
Du kan også gøre det at du i løbet af dagen lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen, for nedrullede gardiner, køligt og mørkt og ammer som du gør om natten. Det kan medføre at han indtager mere mælk - og igen så ikke behøver søge det helt så hyppigt om natten.
Hvis ovenstående ikke virker, ikke er nok, så tyder det på at han har brug for lidt ekstra. Du kan så vælge at supplere med yderligere flaske, da han jo får flaske allerede nu om aftenen, fordi modermælkserstatning mætter mere end modermælk. Halveringstiden for modermælk er mindre end 48 minutter, hvor det får modermælkserstatning er ca 72 minutter. Så at give ham mere mme kan godt have en mættende effekt.
Og så kan du også stille og roligt vælge at gå igang med lidt skemad. Det vil kun være smagsprøver i starten, måske 4-5 skefulde givet om dagen, sammen med lidt vand og mælkeindtaget som det plejer at være, men på sigt vil det naturligt kunne påvirke jeres rytme, hans indtag af mælk og dermed også behov for amning om natten :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

