Svar: Vågner ulykkelig meget ofte om natten
Hej med dig
Tak for dit brev. Beklager det sene svar, men jeg har været på babymesse hele weekenden og har derfor ikke kunne besvare breve i brevkassen ... så måske er der allerede sket en ændring hos jer :)
I hvert fald tænker jeg, at det sandsynligvis handler meget om den alder og udvikling din dreng er i lige nu. Netop i 3-4 måneders alderen vil børns søvn begynde at ændre sammensætning, så de får lidt flere niveauer i deres søvn. Tidligere sover børn enten let eller dybt, hvor vi andre har flere søvnstadier - men netop i 3-4 måneders alderen begynder børns søvn at minde lidt mere i sammensætning om voksnes søvn.
Det er også sådan at børn i denne alder begynder at drømme mere og ofte kan virke småklynkende og ligge uroligt i søvne, simpelthen fordi de har en masse drømmeaktivitet. Børn i denne alder begynder at opleve mere af verden, de fornemmer rummet de er i på en anden måde, de fornemmer mere og mere tydeligt om de er hjemme eller ude, om de er i favn på mor eller hos en fremmed og alt hvad de oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme, når de sover. Så uro under søvn er naturligt i denne alder og at det især er sidste halvdel af natten I oplever uro, kunne godt tyde på ekstra drømmeaktivitet.
Samtidig vil deres store nysgerrighed på verden ofte også gøre at de let lader sig forstyrre om dagen, når de skal spise. Ofte vil man opleve at barnet søger brystet, dier, slipper, smiler, pludrer, tager fat igen, dier igen, atter slipper og måske kikker efter far der kommer ind i rummet eller andet. Og man kan hurtigt komme ind i en rytme, hvor barnet derfor begynder at lade sig nøjes med lidt mindre mad, ...
... fordi det er mere spændende at følge med i verden end det er at spise.
Det betyder at mange børn i denne alder kommer ind i en rytme, hvor de slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem og det lyder som om at det er disse ting som spiller ind hos jer.
Der er derfor rigtig vigtigt at du er opmærksom på at din dreng får mælk nok - vi sover alle bedst på fyldt mave og det er helt naturligt og helt relevant at du ammer ham inden han skal sove. Faktisk vil det være rigtig godt, hvis du kunne amme ham fra det ene bryst, når han vågner af en lur, lege med ham, skifte ham osv. og så amme fra modsatte bryst inden han skal sove igen. Næste gang han vågner, så ammer du fra den side, hvor han tog toppen sidst, sikrer dig at han spiser godt og effektivt der, skifter ham og tilbyder toppen fra modsatte side inden han igen skal sove.
Du kan også gøre det, at du f.eks. til frokost giver skemad, når han vågner af sin formiddagslur og så ammer inden han skal sove middagslur - ligesom du også nogle gange kan vælge at supplere med en flaske inden lur, for at være sikker på at han er fyldt godt op.
Jeg har tidligere sendt dig en plan for dagen, som du kunne forsøge at følge, denne plan gælder fortsat og det er meget fint at du nu er begyndt med lidt grød til frokost :)
Rytmen, planen for dagen, hvornår han sover, spiser, får mælk, er aktiv osv. har alt sammen betydning for hvordan natten også forløber, så det er en god idé at arbejde på en nogenlunde struktureret dagsplan, for at få mere ro om natten og det må du meget gerne gøre med den alder, jeres dreng har nu :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

