Svar: Gråd ved putning - 5 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev og beklager den sene svartid :)
Det lyder rigtig hårdt for jer begge, at du lige nu er nødt til at putte ham, trille ham og lade ham græde sig i søvn. Jeg kan godt forstå du synes det er svært ...
Som jeg læser dit brev, så lyder det lidt som om at han har rigtig svært ved at give slip og overgive sig til søvnen. Det er der nogle børn der har, og det lyder til at være tilfældet hos jer. Han lyder træt og puttetidspunktet lyder umiddelbart rigtigt (måske skal han puttes lidt før). Det lyder også som om at han græder lige så meget, hvis du tager ham op og det er derfor jeg tænker at han skal sove, er parat, men ikke kan ...
Måske skal der ændres lidt på hans rytme nu, hvor han er blevet 5 måneder (selvom han er født før tid) fordi rytmen om dagen har stor betydning for påvirkningen af hans indre ur og fornemmelse for at have behov for søvn, aktivitet osv. Altså lære ham at "nu er jeg sulten/mæt" og "nu er jeg træt og har brug for at sove" eller "nu skal jeg være vågen og lege". Det kan godt være at han har brug for lidt struktur, for at få fornemmelsen af disse ting og det vil være helt naturligt, at du skal hjælpe ham med det.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng. Vågner ofte med en ekstra amning, når dagen begynder.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, sover her 1-1½ time.
Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - og her må han gerne sove en længere lur, gerne et par timer, hvis han kan.
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en kort lur på måske kun ½ times tid.
(Aften 18: her introduceres grøntsagsmos hen af vejen, i takt med at han bliver ældre og grøden til frokost fungerer godt)
Ammes efter behov om aftenen og puttes til natten ca kl. 20. Tidspunktet varierer efter hvor sent den 3. lur ligger.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og puttes ...
... videre til natten.
Midt nat 03: Evt. amning her.
Jeg tænker at min plan her, tidspunkterne for dagen måske kan give dig et fingerpeg om hvor du kan ændre noget og hvad du kan forvente med den alder din dreng har ...
Som du kan se, så vil det være helt fint, at hans formiddagslur nu er en kortere lur og jeg synes du skal tage ham op, når han vågner efter 1-1½ time. Men middagsluren vil det være rigtig godt, at du arbejder på bliver lidt længere og her kunne du overveje om du skulle prøve at lægge dig med ham og amme ham liggende i din seng. Han må gerne falde i søvn sammen med dig i din seng midt på dagen. Det kan give en ro og netop hjælpe ham til at sove mere sammenhængende. Det vil fjerne hans ubehag ved barnevognen og vil gøre at han igen begynder at føle det at sove som noget hyggeligt og rart.
Når han protestere mod at være i sin barnevogn, så er det måske fordi det er blevet noget varmere i vejret? Så vidt jeg ved så bor du ikke i Danmark og jeg kunne forestille mig at det var ved at være varmt, hvor I bor og at du måske skulle give ham lidt mindre tøj på, lette lidt mere på dynen osv. så han ikke har det for varmt, når han skal sove. Måske græder han og bliver urolig, fordi han har det varmt...
Du skal regne med at han måske har brug for ca 15 timers søvn i døgnet. Dette er et gennemsnitligt tal, så nogle børn sover lidt mindre andre lidt mere. Det kan være fordelt sådan at han sover 1-1½ time om formiddagen, 2-2½ time til middag og ½ time sidst på dagen og så 11 timer om natten.
Så at han sover kortere lure end han plejer er helt normalt, det er dog vigtigt at han fortsat får sine 3 lure dagligt og at han får de afbræk i løbet af dagen - og jeg håber at min plan hjælper med til at se hvordan.
Jeg har en formodning om at en fast plan på sigt godt kan hjælpe med ro og netop gøre, at han får lettere til at overgive sig til søvnen uden gråd - også fordi det naturligt bliver lettere at ramme det rigtige puttetidspunkt på denne måde :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

