Brev:
Søvn i dagpleje

Kære Helen.
Det er et stykke tid siden jeg sidst har henvendt mig, men har nu behov for at få et par gode råd.
Det vedrører sig, min søn på snart 10 mdr. Han er en glad dreng der trives og udvikler sig, lige efter bogen. Han er desværre ørebarn, og derfor har han fået indlagt dræn sidst i marts 11. Desværre har drænet ikke rigtig virket optimalt. Vi skal til ørelæge fredag den 06.05.11, fordi vi har en formodning om, at det er stoppet. Egentlig sover han godt om natten, sover mellem 19 og 19.30 og vågner ikke som før inden for de første par timer. Han har ca. en opvågning om natten, sjældent pga. sult, men fordi han skal mærke tryghed og puttes igen. Han står op mellem 05.30 og 06.15 hver dag.
Søvnen er en udfordring om dagen i dagplejen, men ikke her hjemme. I dagplejen bliver han puttet mellem 08.30 og 09.00 - viser tydelige træthedstegn, men vores dagplejer fortæller os, at hun mange dage bruger 20 min på at putte ham - og det er et problem fordi hun har andre børn indenfor hun også skal se efter, så det foregår ved hun går til og fra vognen, imens Mikkel er ked af det (hvilket jeg jo ikke er så meget for!)
Typisk sover han en halv time, hvorefter han er vågen, hun kan ikke ...
... få ham til at sove videre. Hun fortæller, at han efter han er stået op er i hopla, leger, spiser godt og i det hele taget trives.
De spiser frokost ved 11 - 1115 tiden, og Mikkel bliver puttet til middag mellem 1230 og 1300. Her er problemet ikke så stort for, han bliver puttet som den sidste, så hun kan være ved ham indtil han sover - typisk sover han en time.
Når vi har ham hjemme i weekenden, oplever vi at han om formiddagen gerne sover mellem en og halvanden time, og middag gerne halvanden til to timer. Dagplejepædagogen har været på besøg, og har set hvordan dagplejen putter, og mener at en kugledyne ville kunne hjælpe, da hun mener at Mikkel er urolig i barnevognen, og ikke rigtig kan finde ro, så det er besluttet at det skal prøves (jeg ved ikke om jeg tror på det, men er selvfølgelig villig til at give det en chance) Såfremt denne kugledyne ikke fungerer, har det været drøftet at en ergo, skulle kunne give nogle "stryge teknikker", som skulle give Mikkel mere ro.
Jeg ved egentligt ikke, om jeg har et præcist spørgsmål, men tror egentlig bare jeg har behov for, at fortælle mine tanker til dig som fagperson i håbet om du vil dele dine tanker:)
Kærlig hilsen
Mikkels mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.