Svar: Søvn i dagpleje
Kære Mikkels mor
Tak for dit brev og beklager svartiden :)
Jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig ...
Du skriver ikke hvad tid Mikkel står op og hvor tidligt han afleveres i dagpleje, men umiddelbart så lyder det tidligt, at han skal puttes til formiddagslur allerede kl. 8.30 og når han bruger 20 minutter på at falde i søvn, så lyder det for mig som om at det ville være fuldstændig uproblematisk og meget mere naturligt først at putte ham kl. 9.
Her vil det være fint at han sover ca 45 minutter, kommer op, leger, spiser osv. sammen med de andre børn og så kan han blive puttet til middagslur kl. 12.30-13 som nu og der så sove en lidt længere middagslur ...
At han skulle have brug for en kugledyne og hjælp til at finde fysisk ro, - det kan jeg naturligvis ikke afvise. Men som jeg læser dit brev, så har I ingen problemer med at putte ham hjemme og I oplever ikke at han har svært ved at finde ro - måske fordi han puttes, når han er parat og ikke til bestemt tid? Derudover tænker jeg at en kugledyne også er varm at sove med, når han skal sove ude og det jo er den varme tid vi går i møde ...
Kugledynen er udviklet til børn og voksne, der har problemer med sanseintegration, den stimulerer sanserne og giver øget kropsbevidsthed. Den er fyldt med små plastkugler, som giver små punktvise tryk på kroppen, når barnet bevæger sig under dynen og disse små tryk, disse berøringer sender besked til hjernen, som svarer tilbage med at få kroppen til at slappe af og give ro. Kugledynen giver en bedre fornemmelse for kroppen og kroppens grænser og dermed virker den tryg og beroligende.
Dynen er altså en hjælp til børn med sanseintegrationsproblemer - og er der tegn på at jeres dreng har dette? Dette kan vise sig på forskellig måde, nogle børn bliver meget ...
... urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro.
Børn med sanseintegrationsproblemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - man oplever ofte at barnets arme og hænder hele tiden er i bevægelse. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner. Det vil her være helt naturligt at jeres dreng ikke kan vurdere dette endnu, fordi han er så lille ....
Nogle børn har det rigtig svært med lys, lyd og lugt, andre har dårlig balance, de bliver let svimle, vil ikke klatre op. Nogle reagerer kraftigt på tøj der strammer, elastikker, bånd osv. på tøj, andre søger ekstreme sansepåvirkninger, sparker, slår osv. for at mærke sig selv osv.
Behandlingen er sansemotorisk træning, som faktisk minder om leg. Her skal barnet hoppe, trille, gå balance, slå koldbøtter, gribe og kaste en bold, gynge i hængekøje osv. Og en del af behandlingen kan også være at barnet f.eks. skal "børstes" på kroppen, have massage, rulles ind i et tæppe eller lignende. Alt sammen noget for at stykke deres sanser, der hvor de nu har problemer ...
Jeg synes du skal tale med dagplejer og dagplejepædagog om, hvorvidt de mener at jeres dreng har sanseintegrationsproblemer og at det er derfor de vil anbefale en kugledyne ... Hvis de mener det, så skal han naturligvis hjælpes og I skal have besked. Hvis der slet ikke er tale om dette, så var det måske en idé at putte ham ½ time senere, så kunne jeg forestille mig at problemet så var løst ...
Rigtig meget held og lykke fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

