Annonce

Annonce

Svar: Kaster op


4. maj 2011

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mikkels mor

Jeg synes det er rigtig godt, at I skal drøfte Mikkel med lægen her på fredag. Det er naturligvis vigtigt at få undersøgt at han ikke kaster op på grund af maveproblemer, refluks, øreproblemer eller andet - det kan jo ikke udelukkes at der kan være en sammehæng her ...

Det kan også sagtens være at Mikkel stadig har lidt virus i kroppen, at han på grund af sine ører har generede og hævede slimhinder i hals og svælg og derfor lettere kaster op, forklaringer kan der være mange af, så derfor er det ganske fornuftigt at få lægen til at vurdere og være med på sidelinjen. Altid hellere undersøge en gang for meget end en gang for lidt! :)

Derudover tænker jeg, at det er vigtigt at I giver ham små hyppige måltider. Du skal ikke spekulere så meget på, hvor store mængder han spiser, men snarere at han skal have små måltider og så hellere holde det i sig han så spiser. Det er dejligt at han har en god appetit og det er til en vis grad også naturligt at børn i forbindelse med at de hoster, kaster op, men alt maden skal naturligvis ikke ryge retur og han skal helst heller ikke få hosteanfald, hver gang han spiser ... han kan hoste, som en naturlig refleks, hvis han er ved at få en krumme galt i halsen, men hoste konsekvent i forbindelse med maden og dermed kaste op, skal han ikke.

Du skal naturligvis give ham mad, som han kan tygge, synke og kapere og dermed holde i sig. Hvis maden er for grov og han derfor ender med at hoste og kaste op, så må du giver ham finere delt mad, mose lidt ekstra, bruge mere sovs osv. så maden glider lettere ned :)

Han må gerne med den alder han har nu få lidt tykmælk, A38, neutral sødmælksyoghurt eller lignende. Det kan være med lidt frugtmos, revne æbler, banan eller måske lidt rugbrødsdrys - igen må du vurdere, hvad han kan kapere og indtage uden at ...


Annonce

... hoste og kaste op.

Han skal som sagt have mange små måltider dagen igennem og mælk er som du skriver vigtigt - kalkindtaget sikres dog også gennem ost, sovs osv. Det hele tæller med.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, lavet med mælk, sødmælk eller vand af kop.

Tidlig formiddag 8.45: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud, hvis han ikke får min 400ml mme dagligt). Vand af kop.

Formiddagslur, puttes ca kl. 9 efter sit formiddagsmåltid

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk - hjemmelavet eller mos fra glas, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos eller lignende, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør og ost, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, vand eller sødmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet, lavet på mælk.

Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske som tilbydes til ham imens han sover, så han i søvne indtager lidt ekstra mælk (mme).

Jeg håber at denne plan kan give lidt idé om, hvordan du sikrer hans behov.

Derudover tænker jeg, at det jo lyder som om at han trives og udvikler sig rigtig godt. Han lyder ikke til at mange energi, lyder ikke træt, pjevset og til at mangle overskud. Han lyder til at have det godt - og det er vigtigt. Det er sandsynligvis derfor læge og sundhedsplejerske ikke er bekymrede - de ser på hans almene tilstand og han virker til at trives. Så du må et eller andet sted også holde fast i at han har det godt, men naturligvis skal du lige få ham tjekket :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce