Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop - måske


5. maj 2011

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Ammestop - måske

Kære Helen

Jeg er i syv sind mht at holde op med at amme min søn, som nu er 15 mndr gammel. Han har haft utrolig mange skift i sit liv - vi har boet flere steder i udlandet og rejst meget. Nu er han glad og trives og meget, meget glad for sin natamning.

Havde troet det ville give sig selv at stoppe, men det gør det absolut ikke. Faktisk er det blevet en så fast institution (hvilket var godt med alt det andet "løse") at hans tegn for at være træt lige frem er at klappe mig på brystet. Han er så bevidst om alting nu, og går i panik hvis jeg går ud af soveværelset, når han får ble og nattøj på efter badet. Han falder (næsten) altid helt til ro og i søvn ved brystet.

Ja, jeg har prøvet tricks'ne med at liste brystet ud mens han ikke sover helt... HVER gang leder han desperat og brokker indtil han får det igen. Nogle gange hvis han har suttet meget meget længe og ikke er faldet i søvn, så tager jeg det alligevel fra ham og så græder han lidt men accepterer. Har også prøvet at amme med puttebamse, men er efter lang tids forsøg holdt op med det. Han tager som regel fat i bamsen og fjerner den - væk m den dumme barriere mellem ham og mig, tak, synes han at tænke.

Når han skal sove lur vugger vi ham i barnevognen elle bærer ham i søvn - ikke optimalt det ved vi, men alt andet er prøvet og han er en hård nød ;-)

Om natten sover han noget skiftende, vågner som regel et par gange men kan oftest beroliges med et "shhhh" og/eller en hånd.
Nu er det ved at være tid til at stoppe med at amme, da han og hans far skal alene til svigerfamilien i Norge en tur midt i måneden - 3 ...


Annonce

... dage, 2 nætter.

Har det meget ambivalent med ammestop, fordi han bare er så topglad når det er ammetid og det er så harmonisk et aftenritual og - indrømmet - hyggeligt. Ved (også af erfaring m ammestop om natten) at han vil græde voldsomt og længe og synes bare det er synd....

Det skal også siges at vi pt er ved at køre ham ind i vuggestue (han har været der en uges tid nu) og vi er flyttet tilbage i vores lejlighed efter at have været en længere periode hos mine forældre og min mand har været bortrejst i 14 dage (og kommer hjem nu her, en god uge inden Norgestur), så det har været mig der var det trygge holdepunkt. Af flere årsager kan jeg i udgangspunktet ikke tage med til Norge.
Men; synes du vi skal afvænne inden så, eller skal min mand bare rejse med ham og så tage det der (eller er det for synd?)?

Hvis vi afvænner skal jeg så stadig være en del af putteritualet eller skal jeg forsvinde ud af boligen allerede før badetid for at gøre det mindre uacceptabelt at han tror amningen er ret rundt hjørnet og så går jeg?

Kan jeg evt. fortsætte med at aftenamme når de kommer hjem fra de to dage i Norge? Eller bør vi bruge lejligheden til at gøre det helt slut?

Puha, har virkelig ambivalente følelser omkring det. Men synes jo også på en måde det bliver rart at han er mindre afhængig af mig også af min fysiske tilstedeværelse lige når han skal puttes. Pasning osv bliver jo noget nemmere, jeg tænker også på at vi i sommerferien skal 4 dage/3 nætter på musikfestival hvor han skal passes af svigerforældrene.

Håber på nogle gode råd,

Taknemmelige hilsener
Den ambivalente mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce