Svar: Urolige nætter - 3 år, 3 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med at du venter dig :)
Det lyder som om at din dreng vågner om natten og kalder fordi han har brug for at sikre sig, at du er der. Han har behov for at mærke, at han ikke er alene ...
Jeg ser umiddelbart to løsninger:
Det ene kunne være at du i en periode valgte at sove på en madras på hans værelse, for at se om han derved kunne beroliges med lidt "shh-shh" eller lignende på afstand, så du ikke behøver rejse dig, putte ham og skulle gå igen, men så han med få beroligende ord kunne komme videre. Det kunne være en måde at lære ham at komme videre i søvnen på uden din hjælp, så du på sigt kunne blive i din seng og han selv kunne finde roen.
Det andet kunne være at lære ham at komme ind til dig, så du ikke skal rejse dig om natten og gå ind til ham. Her vil jeg foreslå at du lægger en madras på gulvet i soveværelset, forklarer ham at han gerne må komme ind til dig, når han vågner, og kan sove på madrassen - men at han selv skal komme.
Fordelen ved dette kan være, at han ikke vil føle sig udenfor, når baby kommer, fordi han vil føle at der ...
... også stadig er plads til ham ...
En tredje mulighed kunne naturligvis være at det var far som lagde sig ind og sov hos jeres dreng. Far sover tungt og reagerer ikke ligeså hurtigt som du, måske snorker han eller trækker vejret så dybt, at jeres dreng tydeligt fornemme at han ikke er alene og dermed sover mere trygt og lærer at sove uden at vågne og skulle have brug for dig ...
Ulempen er, at jeres dreng måske vil føle at du svigter ham, netop fordi du også er højgravid og i forvejen er besværet af din mave, kræver ekstra selvstændighed af ham og ikke kan bære rundt på ham som før. Jeres dreng mærker jo naturligt at der er en baby på vej og at det fører ændringer med sig og derfor er det naturligt at han bliver ekstra tryghedssøgende og især gerne vil have sin mor ...
Jeg går ud fra at jeres dreng har en åben seng og derfor sagtens vil kunne komme ind til jer, hvis han har brug for det? Og med hensyn til behov for vand, så er det okay at stille lidt vand ved hans seng, som han kan drikke, hvis han vågner og er tørstig :)
Jeg håber at du kan bruge lidt af disse forslag - fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

