Svar: Morsyg storebror med problemer med putningen
Kære fortvivlede forældre
Velkommen tilbage og tak for jeres brev :) Og tillykke med at I nu har fået en dejlig lillebror :)
Det er rigtig dejligt at Mathias er så glad for sin bror, kysser og nusser ham og tydeligt viser sin glæde. Det er dog stadig sådan, at han naturligt en gang imellem bliver usikker på sin plads i familien, bliver usikker på om I mon stadig elsker ham ligeså højt og om der stadig er samme plads til ham - helt naturlige følelser fordi han skal dele jer med en anden. Og det er i den forbindelse helt naturligt at det især er mor der foretrækkes. Både fordi det er dig, der har født lillebror og tilknytningen til dig derfor er mere usikker end den er til far, men også fordi du jo har været mest hjemme og har taget dig mest af Mathias i det daglige (selvom far elsker ham højt og er en god far!).
Samtidig så giver det naturligt et stik i hjertet hos Mathias hver gang han ser dig (mor) sammen med Magnus, kommunikationen mellem dig og lillebror er anderledes end den er mellem I to, du pludrer, nusser, kæler, ammer og sidder meget tæt, det er meget intimt og han er nu en stor dreng, der ikke har samme intime nærhed med dig. Derfor vil netop tidspunktet om aftenen, hvor han skal puttes være der, hvor han føler at han kan få dig og have dig for sig selv.
Det er netop på sengekanten om aftenen at du kan være der 100 pct for ham, og kun ham. Sidde der, kærtegne, berolige, give nærhed osv. og han har brug for den stund, for at mærke at du stadig er der for ham og prioriterer ham. Du kan sagtens være der for ham om dagen og lade ham mærke at du er der, men om aftenen er det stadig noget andet, der hvor han skal sige farvel til dagen og alle ...
... oplevelserne, slippe for at overgive sig til søvnen, der har han brug for at føle sig helt tryg og det er han, når han har sin mor.
Det betyder ikke at far ikke også kan putte ham - men jeg synes I skal se putningen som noget bredere og ikke noget kun den ene gør. Det er super fint at far fortæller at han rigtig gerne vil putte og være en del af dette ritual, at det betyder meget for far at have denne hyggestund sammen med jeres dreng og far må gerne sige direkte til Mathias at han vil ham. "Jeg vil så gerne putte dig, jeg synes det er så dejligt" eller lignende, så Mathias hører det. Men samtidig er det vigtigt også at anerkende Mathias behov for mor og sige "mor kommer ind og siger godnat, når vi har læst historien" eller lignende.
Når jeg skriver, at det er vigtigt at se putningen som noget bredt, så betyder det at begge forældre skal sige godnat. Det er altså ikke et spørgsmål om at det er den ene eller den anden, I har begge en rolle i forbindelse med det at få jeres dreng til at sove og putteritualet starter allerede der, hvor han kommer i bad, får nattøj på, får børstet tænder osv. Putteritualet er for mig ikke kun der, hvor man sidder ved sengekanten og synger sang og læser historie.
Så for at få far mere med på banen, så er det vigtigt at I breder putingen ud, så han helt naturligt er en stor del af forberedelserne til at skulle sove og så du også naturligt kommer ind og kysser godnat, når Mathias ligger i sin seng, men det er stadig far der f.eks. læser bogen - eller I kan skiftes så far giver bad, nattøj, børster tænder - mor læser, siger godnat og går, far kommer ind og siger godnat ...
Håber at I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

