Brev:
Hjælp til at sove

Kære Helen
Ja så er vi tilbage igen, med et spørgsmål om søvn igen igen...
Lillesøster sover stadig dårligt om natten og er nu tilmed begyndt at vågne rigtig tidligt, hvilket slet ikke passer den øvrige familie. Hun sover i løbet af dagen ca. 30-45 min om formiddagen og max. 2 timer om eftermiddagen. Vågner konsekvent kl. 15, når storebror skal hentes. Hun bliver puttet 19.30-20 og er meget nem at putte. Falder i søvn i sin seng.
Om natten kan der være mange opvågninger, hvor hun lige skal have en sut eller hjælp til at vende sig/få dynen puttet om sig og det er helt ok. Hvis hun er meget urolig tager jeg hende op og sidder og holder hende til hun er rolig igen og så lægger jeg hende. Det fungerer fint, men men men hun vil gerne stå op mellem 4-5.30... Igår var den 4.15 og det lykkedes mig først at få hende til at sove igen kl. 5, og så er hun helt frisk igen kl. 6.15. Idag var den 5.15 og så vil hun ikke sove mere. Jeg kan ikke helt forstå at det er nok søvn...
Jeg har læst i din bog og holder stringent fast i tiderne omkring putning uanset hvornår hun står op - i håbet om at hun kan finde ud af at sove lidt længere om morgenen. Så til formiddagslur er den ca. 9.30 og her er hun virkelig træt! Måske sover hun så længere formiddagslur, men til gengæld bliver luren om eftermiddagen så kortere, det er vel ok ikke? Hvad er behovet i løbet af dagen i forhold til søvn, for jeg tror jeg vil prøve at vække hende, hvis hun nu sover mere. Er det meget ondt?
Jeg er klar over at ørerne spiller ind - det ...
... gik iøvrigt fint med dræn-anlæggelsen. Men problemerne er nok ikke ovre endnu for det har faktisk flydt ud af det ene øre siden en uge efter hun fik dræn. Hun er i behandling, og har virket upåvirket den sidste uge. Nu er hun begyndt at kradse i øret igen, så meget at det igen bløder, så jeg ved ikke om det er tegn på at det er tilbage. Skal til tjek i næste uge. Men stakkels pige, godt vi fik det dræn lagt!
En dejlig ting er at hun ellers trives SÅ godt nu. Hun er begyndt at kravle, rejser sig ved alting og siger pludselig ha' det?, hej hej og gok gok. Det er jo fantastisk og var jeg i tvivl om dræn så er jeg det ikke mere :-) Hun er slet ikke så meget på arm mere og det er skønt. Men hun er jo stadig træt fordi hun ikke sover... Så kan du hjælpe os med det? ;-)
En anden ting mht søvn er hvor hun skal sove. Det har fungeret sådan, at hun kom over og ligge ved mig (og mit hår!) når hun vågnede om natten, her faldt hun hurtigt i søvn igen og vi sov alle ok. Sådan er det bare ikke mere, hun hiver mig i håret, bliver sur hvis jeg tager hendes hånd væk og også hvis far tager over.
I næste uge flytter vi og hun får sit eget værelse, tænker du som os at det er den rigtige vej at gå? Hvad tænker du er vejen frem når hun vågner så tidligt? Forsøge at sove hos os eller tage kampen ved hendes egen seng? Jeg er virkelig klar til det hele, for vi lider af søvnmangel med alle de dårlige ting, det medfører.
Nå det blev igen en lang smøre, men du kan tro vi glæder os til at høre fra dig:-)
Kærlig hilsen
os
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine