Annonce

Annonce

Brev:

Drømmer om natten - for lidt søvn


6. maj 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

Drømmer om natten - for lidt søvn

Kære Helen

Ja med vores store dreng på 3½ har vi også problemer med søvnen! Så endnu et spørgsmål...

Vores søn på 3½ har aldrig været en super-sover, men man vænner sig til det og i perioder er det ok. Nu er den dog gal igen og fordi lillesøster også roder, så går det faktisk rigtig meget ud over hele vores lille familie. Storebror drømmer rigtig, rigtig meget (har faktisk altid gjort det), han taler også meget i søvne, skælder ud og kan selvfølgelig også grine. Men den sidste tid er han rigtig ked af det, vågner ved 2-3 tiden og vil sove sammen med os.

Fordi lillesøster sover så usammenhængende og også er ked af det, sover en af os på hans værelse sammen med ham (på gulvet med ham, så han kan putte). Han er efterfølgende vågen et stykke tid og har svært ved at falde i søvn. Når han så sover virker det overfladisk og han drømmer helt vildt, og er som sagt rigtig ked af det - i søvne.

Han har enkelte gange fortalt at han fx har drømt at lillesøster og jeg blev kørt over og det var han ked af (begyndte at græde da han fortalte det). Jeg ved slet ikke, hvor han har det fra, for sådan noget har vi ikke snakket om herhjemme. Men han fanger ting utrolig nemt, så han kan have hørt eller set et eller andet som han kæder sammen. Som tidligere skrevet flytter vi lige om lidt og lillesøster kommer ud af soveværelset (håber vi...), skal han så ind for at få ekstra tryghed? Jeg vil så gerne høre dine tanker om det, for jeg synes virkelig vi hænger i bremsen herhjemme.

Han trives generelt, men som du ved har han lige haft en periode, hvor han ikke var helt ...


Annonce

... på toppen. Han kan stadig få de mest sindssyge vredesudbrud, men der er han bare rigtig gal og vred, men gør ikke nogen ondt. Måske det også påvirker han vi skal flytte, selvom han synes det er spændende - får et større værelse med plads til ALT legetøj og en dejlig gård med en rigtig spændende legeplads. Han skal ikke flytte børnehave eller noget, lejligheden ligger på den anden side af vejen. Samtidig tror jeg han er rigtig træt for tiden netop pga de dårlige nætter, og det hænger jo sammen med overskud til at kapere nye ting og hverdagen generelt.

I en (stor) bisætning vil jeg fortælle at han stammer. Det har faktisk været væk i en periode, men nu er det der igen. Vi er henvist til vurdering, så der sker noget på den front, men der sker åbenbart noget i den lille mand for tiden, som giver sig udslag på mange måder. Jeg ved godt, at vi er tættest på ham og burde vide, hvad der er bedst for ham, men jeg bliver så bekymret, ked af det osv på hans vegne - og føler mig helt blind. Er der noget, der ville være godt at gøre for ham? Med ham? Jeg tænker ikke for at undgå at han stammer, men så han (måske) får det bedre generelt, hviket kan smitte af på både nattesøvn og alt andet.

Jeg tænker meget over ikke at stresse ham i hverdagen - også fordi jeg selv er sådan indrettet, at der ikke skal så meget til at vippe læsset. Men samtidig tænker jeg om jeg holder for meget igen? Om jeg overfører mine egne grænser til ham, og han kan måske klare mere? Det er noget jeg har tænkt over længe, nu kom det så ud.

Jeg glæder mig til at høre fra dig:-)

Kærlig hilsen
os

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce