Annonce

Annonce

Svar: Sur og morsyg


7. maj 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Elisas mor

Tillykke med fødselsdagen - 1 år, det er en stor dag!

Din datter gennemgår lige nu en stor udvikling, bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og hun lyder til derfor at have lidt ekstra brug for at mærke dig, brug for din fysiske kontakt og nærhed. Det er helt normalt og helt okay.

Når børn klynger sig til voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at man ikke går fra dem, så er det udtryk for smerte og det handler ikke på nogen måde om at barnet er beregnende og vil have sin vilje. Børn der klynger sig til voksne for at kunne sove, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man lader dem ligge alene.

Du ødelægger hende bestemt ikke ved at være der for hende, give hende nærhed og lade hende mærke dig. Du ødelægger ikke noget ved at efterkomme hendes behov for at have mor tæt på ...


Annonce

... sig lige nu - tværtimod. Du skal gøre det som er nødvendigt, det hun har brug for.

Jo mere hun lige nu får sit mor-depot fyldt op, jo mere har hun noget at tære af, når hun ikke har dig i nærheden og det er vigtigt. Hvis du skubber hende fra dig, så vil hun klynge sig ekstra meget.

Du skal naturligvis sikre at hun ikke søger dig fordi hun har ondt - det kunne være smerter fra f.eks. ørerne der gør, at hun lige nu har rigtig svært ved at skulle overgive sig til søvnen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hun er stadig så lille at hun ikke ved at du er der, når hun ikke kan se dig. Når du går ud af hendes værelse, så føler hun sig forladt og alene, hun kan simpelthen ikke forholde sig til at du er i værelset lige ved siden af. De fleste børn er faktisk omkring 16 måneder inden de begynder at have denne fornemmelse ...

Så lige nu har hun brug for både at se dig og mærke dig, for ikke at føle sig forladt og alene og det er helt okay.

Ha en rigtig dejlig fødselsdag og endnu engang tillykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce