Svar: Av - han bider!
Kære familie
Når børn bider, river i hår, kradser eller lignende, så er det ofte fordi barnet mangler sprog. At barnet simpelthen mangler ord til at give verbalt udtryk for sine følelser og derfor reagerer fysisk.
Hos helt små børn som jeres dreng, handler det ofte om kærtegn der kammer over. Netop når I sidder og hygger, har det dejligt, nusser og putter, så får I et tandsæt i skulderen eller i låret. Det er ikke fordi han vil gøre jer ondt, men snarere et udtryk for "jeg elsker dig så højt, jeg kunne spise dig" og derfor er det vigtigt her ikke at skælde ham ud.
Det er også vigtigt at I forsøger at undgå at det sker, så jeres opgave nu, er at være ekstra opmærksomme og så flytte jer eller finde på alternative ting, som afleder ham, så han slet ikke kommer dertil, hvor han forløber sig og kommer til at bide.
Det tager rigtig lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser, det tager tid at lære at bruge ord i stedet for at være fysisk reagerende, når man skal fortælle at noget er rigtig dejligt eller rigtigt svært. Og jeres ...
... dreng har slet ingen ord han endnu kan bruge her.
Når han bider kan det, ud over 'kærlighed' også skyldes andre ting og naturligvis sagtens være et udtryk for at gummerne er ømme fordi "tænderne er skudt frem som ukrudt!" :) Sørg for at han får noget at tygge på, nogle brødskorper, en rå gulerod eller lignende som kan stimulere hans lyst til at bide og gumle. Giv ham kvarte stykker rugbrød i stedet for hapsere og tænk generelt i mad med mere bid, så lysten til at bruge sine tænder stilles andre steder end i jer :)
I må naturligvis gerne sige nej og sætte ham fra jer, som nu. Det reagerer han på med gråd og sådan må det så være - MEN, det er vigtigt at man ikke reagere for voldsomt, det er en svær balance, for man kan godt risikere at det at bide så bliver forstærket hos ham, det bliver ligesom noget der forventes eller noget han er nødt til at undersøge igen og igen. Derfor er det bedre, hvis I kan forsøge at undgå at det sker, og aflede ham eller trække jer, inden han som sagt forløber sig :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

