Annonce

Annonce

Svar: Hvad pokker kan vi gøre for at hun bliver i søvnen?


11. maj 2011

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lea

Tillykke med lillesøster og dejligt at høre fra dig igen :) Det lyder som om at det er gået godt med at blive en lille familie på fire :)

Netop med den alder jeres datter har nu, så begynder hun at opleve lidt mere af verden. Hun begynder f.eks. at se farver nu og fornemmer former, bevægelser. Hun kan også se længere og kan genkende puslepladsen, billedet på væggen, hvor du plejer at sidde og amme osv. Det betyder at hun naturligt godt kan drømme lidt mere i øjeblikket og helt små børn, drømmer også ligesom større børn gør.

Vi ved ikke helt hvad små børn drømmer om, men vi ved at alt hvad de oplever om dagen skal bearbejdes netop når de sover. Vi ved at det netop er, når indtrykkende lejrer sig under søvn, at barnet lærer og udvikler sig og man har ved at sætte elektroder på spædbørns hjerner fundet ud af, at de drømmer rigtig meget.

Det er også ofte sådan, at små børns mororefleks er meget voldsom. Mororefleksen er barnets faldrefleks. Det sker ofte at børn efter at have sovet i måske 20-30 minutter pludselig spjætter voldsomt med arme og ben, det giver et ryk i dem og det er mororefleksen der sætter ind fordi hun her skifter søvnfase. Det er lidt ligesom når vi voksne falder i søvn, så kan vi ...


Annonce

... også nogle gange spjætte som om vi falder. Det gør spædbørn også og hvor vi er i stand til at sove videre, så vågner de op, græder ofte lidt og har brug for hjælp til at blive beroliget og komme videre i søvnen.

Det bedste man kan gøre her er at svøbe hende, som I også har forsøgt, fordi svøbet hjælper hende til at holde fysisk sammen på sig selv. Det gør at de spjæt hun har med arme og ben ikke bliver så voldsomme at de vækker hende.

Det kan også hjælpe med en sut, fordi det at sutte virker beroligende og får kroppen til at slappe af. Og så kan det også hjælpe at I stiller jer i nærheden og har hænderne på hende, beroliger, kærtegner lidt osv. lige der, hvor I erfaringsmæssigt ved, at hun spjætter og plejer at vågne. Prøv at holde jer i nærheden og vær klar til at berolige, trille lidt med vognen eller berolige med jeres hænder, så hun ikke når at vågne for meget op, men netop med det samme hjælpes videre i søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle børn har også glæde af en doodoo bamse eller lignende, som er en bamse der kan afspille hjertelyd. Det at barnet ligger med lyd som minder og tiden i livmoderen kan give ro og vil hos nogle børn have stor effekt.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce