Annonce

Annonce

Svar: Natspiseri og forstoppelse - 6 mdr.


12. juli 2004

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære tvillingemor

Jeg tror bestemt ikke at du er gået for tidligt igang med kosten, da begge drenge er sultne og spiser godt og da de samtidig jo også er sultne om natten.

Er du sikker på at det er sult om natten? Man taler jo om det der hedder den vanebetingede afbrudte søvn og spøgsmålet er jo om de vågner fordi det er blevet en vane, eller om de måske vågner fordi de har ondt i maven eller maveproblemer.

Der er i hvert fald ingen tvivl om at de har hård mave, når rectalstimulation er nødvendigt og når det der kommer er små hårde knolde.

Grød er godt til at holde maven igang, men for meget grød kan også give forstoppelse. Derfor er det godt ikke at give mere end to grødmåltider dagligt og resten skal være grøntsagsmos. Derudover så er, som din erfaring også siger, frugt med til at sætte gang i maven. Du kan komme ren frugtmos på grøden og også give dem frugt som små mellemmåltider. De må faktisk også i en alder af 6 mdr, få lidt juice af en kop og muligheden for at lave friskpresset frugtjuice er jo nok stor der hvor I bor.

Derudover så må du også gerne give dem lidt sveskemos. Det kan de også få på grøden. Vindruer (uden skind) plejer i øvrigt også at være godt.

Du skal naturligvis være sikker på at de får nok at drikke. Hvis I har det varmt har de behov for ekstra væske. Selvom man normalt skal undgå det lidt søde, så har sukker også en positiv indflydelse på tarmperistaltikken, og laktulose, som man anbefaler i Danmark indeholder meget sukker.

Nu har jeg jo set dine drenge og ved hvor godt de i øvrigt trives, så derfor tør jeg godt anbefale dig at forsøge med lidt sukkervand, netop for at se om det kan have en positiv effekt.

Hvis du skal forsøge at finde laktulose på et apotek, så laves det af følgende medicinalfirmaer, under disse navne:
Laktulose "Danipharm", Laktulose "Medic", ...


Annonce

... Laktulose "PHARMA-SKAN", Laktulose "SAD". Det sælges også under navnet Medilax. Du kan læse mere om indholdsstoffer mv på lægemiddelkataloget online (www.lmk.dk). Så håber jeg det lykkes for dig at finde det eller noget tilsvarende. Jeg vil også lige nævne at laktulose bruges både af børn og voksne. Det er ikke et specielt børnepræparat. Til børn anbefales det at give 1ml/kg i døgnet fordelt på en til to doser.

Motion er også vigtigt i forhold til forstoppelse. Sørg for at dine drenge bliver bevæget så meget som muligt. Cyklebevægelser med benene, trille rundt osv.

Vær opmærksom på at hvis de nu er trappet ned i amning og tager størstedelen af deres behov i erstatning, så kan de også få forstoppelse af dette. Man kan i Danmark købe bl.a. syrnet allomin (den er grøn) produceret af Beauvais, som kan have god effekt på forstoppelse. Men med den alder dine drenge har nu, så burde det ikke være nødvendigt. De andre forslag burde kunne gøre det.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til natteroderiet, så er spørgsmålet om ikke der kommer lidt mere styr på dette i takt med at drengens mave kommer i orden. Prøv at skrue lidt ned for service niveauet. Giv dem omsorg og tryghed men ikke service, hvis du forstår hvad jeg mener:o)

Hvis de endnu ikke sover i eget værelse, så kan det måske være en fordel at forsøge at lægge dem lidt længere væk fra jer, så I ikke reagerer med mindre det er højst nødvendigt. Er de sultne, så skal de naturligvis tilbydes brystet, er det tørst, så tilbyd dem vand. Pas på ikke at komme ind i en vane, hvor du får trappet amningen op om natten i stedet for at amme om dagen.

Det er klart at hvis tarmene er stoppet, så er der ikke så meget plads til ny mad og lysten er heller ikke særlig stor. Det er derfor vigtigt at I forsøger at få gang i de små maver, for at I alle kan få det lidt bedre.

Fortsat held og lykke med dem.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce