Annonce

Annonce

Svar: Gode måltidsvaner


16. maj 2011

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære tvillingemor

Det er rigtig dejligt at høre, at I har haft glæde af min bog om søvn - tak for det! :)

Det er begrænset, hvad der findes om gode måltidsvaner til børn, men der er lidt muligheder. Inden min bog om det emne kommer, så skulle I jo gerne være godt igang med skemaden og familiemaden ... men den kommer, det lover jeg!

Der findes flere kogebøger til børn og børnefamilier. Katrine Klinken har blandt andet lavet en række kogebøger med forskellige gode opskrifter. Ellers kan du læse om titler som:

Æblekinder og kondisko - en forældreguide til sunde og glade børn. At Berit Elkjær

Den rene barnemad - fra mos til middagsmad. Af Anne Hjernøe, Jette Hjernøe og Pia E. Brown

Glad mad - en familiekogebog. Af Kirsten Dalgaard og Inge Skovdal.

Det er nok bogen "Æblekinder og kondisko", der rammer bedst ind i det du søger, da den også indeholder forslag til motion, madpakker og praktiske løsninger og ikke kun opskrifter.

Men ellers handler det meget om at give dine børn mad, som tager mere og mere udgangspunkt i familiemaden. Og med den alder de har nu, må de få næsten alt. Det vil være rigtig godt at give dem mad i stykker - både større stykker de kan sidde med i hånden, men også mindre stykker som de kan øve deres pincetgreb på.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk (mme eller sødmælk) af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (evt. jern og vitaminer)

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, smørbart tun og rogn. Kan også ...


Annonce

... tilbydes rejer, muslinger, krabbe, stykker af fiskefilet eller lignende. Også ½ hårdkogt æg, kogte grøntsager, kogte pastaskruer osv. Og derudover suppleres de stadig med lidt grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, banan eller lidt mysli (uden honning og chokolade), ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, fiskefilet, frikadeller (kød eller fiskedeller), stykker af farsbrød, medister, laks, - hvad I nu kunne tænkes at spise. Der skal være mad i stykker og moset mad. De skal have ris, pasta, grøntsager, kartofler, kød, fisk, sovs. Vand eller mælk (mme eller sødmælk) af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en middagslur de tager

Sen aften eller først på natten: Ammes eller flaske

Jo mere I kan give jeres børn nu, jo mere variation, jo mere at bide i, gumle på, smage på osv. jo mere forebygger I kræsenhed, jo bedre spisevaner får I skabt. Det er vigtigt at udnytte børnenes naturlige lyst til at smage og putte i munden, for når de først bliver 1 år, så vil de ikke automatisk undersøge med munden, men vil lege mere med maden, de vokser ikke så meget mere og vil spise meget selektivt. Så jo mere forskelligt de er præsenteret for inden de er 1 år, jo bedre er det faktisk :)

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med dem. Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce