Svar: Bliver sur, når hun skal bøvse efter amning
Kære søde mor
Når man ammer så ved man jo aldrig præcist, hvor meget barnet får og det giver altid en naturlig usikkerhed. Det er også sådan at børn netop i 3-4 måneders alderen begynder at ændre spise- og søvnmønster. De er tydeligt mere opmærksomme på verden, på hvad der sker omkring dem, og det er præcist som du har oplevet, svært for barnet at koncentrere sig, når det skal spise.
Din datter tager fat, slipper, smiler til dig, tager fat igen, bliver forstyrret af far der kommer ind i stuen, kikker efter ham, - og pludselig er det langt sjovere end at spise. Det betyder også at hun naturligt ikke får helt nok og ikke altid bliver mæt nok til at kunne sove længere lure - og det er derfor hun får en rytme, hvor hun pludselig slatspiser og slatsover, som jeg har beskrevet tidligere :)
Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Den sidste lur kan godt ligge så sent, at hun i en periode går sent i seng og det er okay.
Det vil også være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun får mælk inden hun skal sove og du kan godt i en periode arbejde på at øge din mælkemængde ved at amme hende både, når hun vågner af en lur og inden hun så skal sove igen. Du kan amme fra det ene bryst, når hun vågner, lege med hende, pludre, tumle osv. og så amme fra modsatte bryst inden hun skal sove. Næste gange hun så vågner, så starter du der, hvor du sluttede sidst.
Ved at amme fra begge bryster mellem hver lur, så øger din din mælkemængde og det kan gøre at hun ikke behøver så meget supplement på flasken, men fint kan nøjes med din mælk. Modsat, så er det jo også praktisk og giver også tryghed at hun tager flaske - så ved du jo at hun har fået mælk og præcist hvor meget hun har fået.
50 ml mme i flaske efter amning lyder som en pæn mængde. Hvis hun får det flere gange dagligt, bliver det jo samlet til en del, får hun f.eks. 4 flasker dagligt, så får hun jo 200ml mme ialt ... hendes samlede døgnbehov er måske omkring 1000ml, så måske kan du godt få hendes ...
... behov dækket ved at amme hende af to omgange. Du kan forsøge og se hvordan hun reagerer.
Det er praktisk med flasken, hvis hun senere skal passes og på den måde kan det også være fornuftigt at holde fast i at hun får en flaske dagligt, så hun ikke glemmer teknikken. Hvis du går over til kun at amme nu, så risikerer du at hun f.eks. ikke vil tage flasken, når hun bliver ældre og andre måske skal passe hende ... Så der er også overvejelser at gøre her:)
Hvor hurtigt børn spiser er meget forskelligt. Nogle kvinder har en hurtig nedløbsrefleks og hvis man så samtidig har et barn der har et godt vacuum og suger godt til, så kan barnet sagtens få godt med mælk i løbet af 8-10 minutter. Andre børn spiser langsomt og har brug for længere tid, her varer en amning måske ½ time ...
Det er også sådan at mælken består af flere forskellige dele. Den første del er vandholdig og slukker tørsten, den næste del er hendes egentlige mad og tilsidst i brystet kommer fløden, som giver hende dobbelthage og elastikker på arme og ben. Din datter vil nogle gange die kortvarigt, fordi hun er tørstig og har brug for den vandholdige mælk, så spiser hun måske kun et par minutter og så går der måske kun 1-1½ time, så vil hun die igen og her spise længere - her tager hun et egentligt hovedmåltid.
Du kan sandsynligvis se mælkens forskellige dele, når og hvis du malker ud - den første vandholdige mælk ligner lidt skummetmælk, den egentlig mælk ligner mere letmælk og fløden lægger sig foroven i flasken, når mælken har stået lidt.
Det er vigtigt at børn der ammes får lov til at have denne fleksible måde at spise på, netop fordi du derved dækker hendes behov bedst. Samtidig er det også sådan at det er hyppigheden af amning der øger din mælkemængde og det betyder at jo hyppigere hun spiser hos dig, jo mere mælk får du. Det giver altså mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time...
Og hvor er det dejligt at høre at du elsker din datter og elsker at være mor - det er også så fantastisk - og det bliver kun bedre, selvom der kommer mange udfordringer undervejs :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

