Svar: Rejse sig
Kære M.
Det lyder som en stærk dreng I har jer der, når han nu er begyndt at rejse sig selv og stå ved tingene. Så længe han gør det selv, er det helt okay - det er vigtigt at han selv rejser sig og at det ikke er jer, der stiller ham op :)
Da han er så lille som han er, så er det naturligt at han får overbalance og vælter meget let. Det er derfor nødvendigt at I hele tiden er omkring ham og parat til at gribe ham, når han falder - og ja, det er svært...
Han er dog nødt til at øve sig og bliver kun bedre ved at forsøge igen og igen - men det er ekstra svært hos jer, fordi han er så lille og kropsligt gør ting, som han mentalt faktisk ikke rigtig er parat til endnu. Fordelen er dog, at han jo når at blive ret god inden han skal i vuggestue, så I ikke behøver være så bekymret for ham der ... :)
I skal stadig forsøge at få ham til at være så meget på gulvet som muligt, hjælpe ham med at kravle i stedet for at rejse sig og ...
... gå. Det er vigtigt at han kravler og krydskoordinerer sine bevægelser. Det vil også være rigtig godt, hvis I kunne gynge ham, gerne i en babygynge af den slags som består af et sæde, som han sidder i og hvor han gynger frem og tilbage. I skal svinge ham, tumle med ham, trille ham, vende ham på hovedet - alt dette fordi det styrker hans balance og dermed på sigt også vil hjælpe ham, så han ikke falder helt så let :)
I skal give ham skridsikre sko på, det kan være små kravlestøvletter eller skindsutsko med helt tynd gummisål eller ruskindssål. Selvom han ikke er ældre, så er det vigtigt at han kan stå fast, når han rejser sig.
Og så skal I naturligvis sikre jeres hjem, så godt som det nu er muligt, så han ikke kan slå hovedet ind i bordkanter og andre hårde hjørner, så han ikke får fat i ting der kan være farlige for ham, netop fordi han nu kan rejse sig og nå højere.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

