Annonce

Annonce

Svar: Powernapping og sovebesvær til natten


22. maj 2011

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tillykke med den lille pige og velkommen igen :)

Det lyder som om at I har haft en hård start og jeg kan godt forstå at overskuddet er minimalt. Det lyder dog som en rigtig god beslutning at I nu giver fuld flaske og det lyder også rigtig fint, at du er begyndt med lidt skemad. Det i sig selv, vil på sigt, begynde at give jer lidt mere struktur og fast plan for dagen.

Det er naturligt for alderen at powernappe. De fleste børn vil når de er 3-4 måneder gamle tage mange små lure i løbet af dagen og det skyldes deres alder og den udvikling de går igennem. Jeres datter oplever mere og mere af verden nu, hun registrerer mere og mere om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig eller en fremmede og er langt mere bevidst om, hvad der foregår omkring hende. Det betyder at hun naturligt har svært ved at give slip på oplevelserne og overgive sig til søvnen, ligesom det ofte også betyder, at hun lader sig forstyrre, når hun skal spise og derfor slatspiser lidt - man kommer altså let ind i en rytme, hvor hun slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem :)

Det vil være en god idé at arbejde på at hun skal sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det vil være rigtig godt, hvis du kunne arbejde på, at middagsluren bliver en lang lur. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne gå en lang tur med hende dagligt, fordi det at I går kan være med til at holde hende sovende, så hun på den måde får påvirket sit indre ur og får et naturligt behov for at sove længe midt på dagen.

Jeg kan se at du giver skemad om aftenen - jeg anbefaler normalt at man starter om dagen fordi det er min erfaring, at hvis barnet får både skemad og flaske om aftenen, så kan man risikere at barnet sover mere uroligt om natten. Det at mave og tarm kører på højtryk for at nedbryde føden, kan give ekstra urolige nætter, når der er tale om så små børn som jeres datter ...

Men da din datter er glad for grød og lyder til at nyde dette, så synes jeg at du nu skal indføre grød to gange dagligt. Det er dog vigtigt at du giver meget små mængder, giv f.eks. ½ dl. frokost og aften og følg efter med mælk som du plejer.

Mit forslag ...


Annonce

... til en dagsplan, som du kan arbejde hen imod ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre, det kunne være en god idé at give lidt mælk igen omkring kl. 7, når dagen starter. Det kan være en måde at sikre, at hun så kan puttes lidt senere til formiddagslur og morgenluren derfor rykkes frem og blive en formiddagslur i stedet.

Du kan evt. lægge et bad ind her, fordi det også kan være med til at skubbe formiddagsluren lidt, samtidig med at det kan gøre hende mere parat til at sove, når hun så puttes.

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur, sover måske 1 time

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 12 - og sover her dagens længste lur, må gerne sove et par timer eller mere og du må gerne trille hende, netop for at holde hende sovende.

Eftermiddag 15: Flaske

Sen eftermiddag: Evt lidt flaske igen og sover så dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap, måske kun på ½ time


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 17.30-18: Grød eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20. Tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sent den 3. lur ligger

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat 03: Flaske

Det lyder som om at du ikke skal træne søvnrutiner lige nu. Hvis lillepigen falder bedst i søvn hos dig og så derefter kan flyttes og vil sove godt - så fred være med det. Alternativt, så kunne du prøve at give hende flasken i sengen, hvor du ønsker hun skal sove, så hun falder i søvn det sted og ikke oplever et skift og at skulle flyttes undervejs. Sørg for at elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, når hun skal sove og får flaske.

Som du kan se, så har jeg forsøgt at flytte lidt på tiderne i løbet af dagen og forsøger også at køre en rytme, hvor hun får lidt skemad, når hun vågner og får mælk inden hun så skal sove igen. Det er en rytme, der på sigt kan hjælpe jer videre.

Brug planen som en rettesnor, som du guider ind efter stille og roligt - du kan ikke ændre på det hele på en dag, men du kan forsøge at passe lidt ind dag for dag og jeg håber at planen viser dig hvordan og hvad du kan arbejde mod :)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce