Annonce

Annonce

Svar: Gået i stå med rytmen og mad


22. maj 2011

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at få din dreng til at sove lidt længere om morgenen. Det er meget tidligt at starte dagen allerede kl. 04.30 og der er ikke noget at sige til, at han så har brug for at sove en meget lang formiddagslur, når nattesøvnen er så kort.

Hvis du kan få ham til at sove lidt længere om morgenen, så vil hele dagens rytme, naturligt flytte sig og hans behov for søvn blive bedre dækket - også uden at du behøver vække ham - og dermed vil hans humør og overskud hele dagen igennem også være meget bedre. At han lige nu ikke spiser særlig meget, skyldes sandsynligvis hans rytme og manglende søvn - eller søvn på forkerte tidspunkter og søvn der afbrydes ... :)

Det som umiddelbart falder mig i øjnene er at din dreng ikke får mælk sen aften. Jeg vil faktisk foreslå dig, at du giver ham en flaske omkring midnat, som han kan spise imens han sover. Ved at fylde ham op sen aften, så vil han sandsynligvis naturligt sove et lidt længere stræk og vil ikke vågne kl. 04.30 fordi han er sulten. Ved at indføre en drømmeflaske sen aften, så kan du få ændret lidt på rytmen allerede fra morgenens start.

Det er også bedre at han får flasken sen aften end kl. 5, fordi det naturligt giver bedre plads i maven og lyst til morgengrød.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Sen aften 24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne og herefter sover han så til næste morgen tidlig og dagen begynder med grød.

Morgen 7: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør og ost, frisk frugt i hånden, evt. frugtmos (d-vitamin), vand af kop.

Formiddagslur kl. 9.30-10.30

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, og suppleres også gerne med grøntsagsmos (rester fra aftensmaden eller mos fra glas). Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 15.30: Yoghurt som nu med revet frugt, rugbrødsdrys eller lignende, suppleres med frugt og bær i stykker.

Aften ...


Annonce

... 17.30: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Maden skal smage af noget og det skal være helt almindelige børnevenlige retter. Vand af kop.

Suppleres gerne med en godnatgrød som en del af putteritualet

Flaske og puttes til natten ca kl. 19 som nu

Som du kan se af planen så ligner den jeres plan, bortset fra at jeg har indført flaske sen aften, så han kan sove længere og starte dagen lidt senere og dermed også have bedre overskud til dagen :)

I må godt holde en pause med lidt brød i en periode, hvis I fornemmer at han slet ikke vil have det. Han kan godt få ris, pasta, kartofler, kød, fisk, grøntsager osv. Og han må f.eks. gerne til frokost få et varmt frokostmåltid og behøver ikke brød.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I skal indstille jer på at han spiser små mængder og at det er naturligt for hans alder. Lidt er bedre end ingenting. Men det er vigtigt at I stadig giver ham mos og grød, netop for at fylde ham lidt ekstra op, ligesom det også er vigtigt, at han får små hyppige måltider, så han ikke går i lang tid uden at få tilbudt lidt.

I skal sørge for at der altid er mindst en ting han kan lide, så der altid er noget for ham at få. Det betyder ikke noget hvis det så kun er frikadellen der glider ned til det ene måltid og det så er pastaskruerne til det andet. Det er vigtigt at han har lidt valgmuligheder og at I giver ham madro og mulighed for at spise det, han har lyst til. Hvis I serverer variation, så vil hans indtag naturligt variere, når man ser på det over et par dage.

Og så skal I supplere ham med f.eks. en godnatgrød så han ikke går sulten i seng.

Flasken inden middagsluren skal bibeholdes, men i stedet skal I tilbyde en flaske sen aften - altså en ekstra flaske der og ikke om morgenen.

Og ja - det kan bestemt være en god idé at arbejde på at ændre på rytmen nu. Den rytme jeg har skitseret, burde passe nogenlunde med vuggestuens.

Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce