Svar: Smiler ikke så meget mere
Hej med dig
Hvis man skal vurdere din datters kontakt, så er det nødvendigt at se hende - og det kan jeg desværre ikke herfra, hvor jeg sidder :)
Med den alder din datter har, så burde hun smile bevidst til dig og burde også le med kluk-latter. Nogle børn har naturligvis lettere til latter end andre, men du skulle gerne opleve smil og latter fra hende dagligt ... Det kræver naturligvis at du smiler og pludrer til hende, for hun spejler sig jo til dig - og er man selv meget alvorlig i sit udtryk, ja så bliver børnene også nogle gange mere alvorlige at se på ... :)
Jeg går ud fra at hun er ørescreenet, da hun blev født, så du med sikkerhed ved at hun kunne høre der? Nogle gange holder børn op med at pludre og smile fordi de ikke kan hører så godt, så det skal man naturligvis være opmærksom på ...
Også hendes syn skal fungerer - du skal være sikker på at hun kan se dig ... Det er altid svært at vurdere små børns syn, men jeg har ikke haft indtryk af at din datter ...
... på noget tidspunkt har virket afvigende i sin kontakt eller i sit syn.
Mit umiddelbare bud er at hun sandsynligvis lige nu er inde i en periode, hvor hun koncentrerer sig om at lære andre og lære nye ting - og derfor naturligt ikke kan smile og pludre helt så meget som tidligere. Hun bruger måske sig selv mere motorisk, bruger kræfter på at trille, dreje om sin egen akse, tage fat i legetøj, putte det i munden osv. Og når det er her hun lægger sine ressourcer lige nu, så kan de tidligere indlærte ting godt træde i baggrunden ...
Men som sagt, så er man nødt til at se hende, for at vurdere hendes kontakt og hvis du er meget urolig, så ring til din sundhedsplejerske og bed hende komme forbi en ekstra gang. Eller tal med jeres læge :)
Håber du kan bruge dette videre, - og at jeg ikke har gjort dig unødigt bekymret. Men jeg synes altid at man skal lytte til en mors tvivl og hellere lige spørge og undersøge en gang ekstra, end bare lade være :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

