Brev:
Uoverskueligt natteroderi - 8 mdr.

Hej Helen.
Jeg har brug for et godt råd, til et problem der efterhånden er blevet helt og aldeles uoverskueligt for os herhjemme.
Vi har en dejlig datter på 8 måneder, som om dagen er meget glad og aktiv og udvikler sig som hun skal. Ligeledes følger hun fint sin vægtkurve. Men det er om natten problemet opstår. Hun har altid sovet meget uroligt om natten og vågnet mange gange. Nu vågner hun hver time hele natten, nogle gange også oftere og er meget ked af det. Dette har stået på de sidste par måneder og vi er så trætte.
Det eneste der hjælper og kan få hende til at sove videre, er at jeg ammer hende. Har forsøgt med metoden, hvor jeg lirker brystet fra igen og igen, men hun tager bare fat igen og igen og jeg bliver helt hudløs. Vi har forsøgt i lange perioder at give hende en klud eller bamse, men det går slet ikke. Hun har aldrig ville tage sut eller flaske, dette har vi også forsøgt i lange perioder.
Jeg har ammet fuldt ud til hun var næsten 6 måneder men nu er hun godt igang med den faste føde og spiser faktisk det meste, men det kniber dog med appetitten indimellem, da jeg stadig ammer hende ca. 5 gange om dagen. Jeg er klar over, at det nok er for mange amninger og er villig til at trappe ned. Lige et overblik over vores dag:
06 Ammes
07 Står op og får havregrød. Spiser ca. ½ dl.
8.30 Ammes, sover lur ca. 1½ time
10 frugtmos, brød. ...
... Spiser ca. 1 spsk. og et par bidder brød.
12 Grønsagsmos eller øllebrød. Spiser ca. 1 dl.
13 ammes, sover lur ca. 1½ time.
15 frugt, brød men virker ikke sulten og det ender tit med en amning ved 16 tiden.
18 grønsagsmos med lidt kød ( er lige begyndt at give kød) spiser ikke ret meget.
Det skal lige nævnes at hun drikker meget fint vand af kop til alle måltider.
19.30 amning. Falder i søvn men men men, vågner jo så mindst hver time og for det meste ammer jeg hende.
Vi har forsøgt at min mand tager hende, trøster og går lidt rundt med hende og får hende til at sove igen efter lang tid hvor hun er dybt ulykkelig, men hun vågner lige så snart hun bliver lagt. Derfor ender det med at jeg ammer hende igen og igen og jeg kan snart ikke mere.
Vi har talt om at det nok ville være en god ide, at få hende vendt af med amning om natten og er begge villige til at tage kampen op. Ville det være ok at jeg sover et andet sted og at det så er min mand der tager hende? Jeg tror det vil være for svært for mig hvis jeg er til stede og ikke må amme hende når hun græder så voldsomt. Ville det på sigt give os alle en bedre nattesøvn og vores datter en bedre appetit om dagen? Eller er det en anden metode der skal til?
Hun er blevet undersøgt hos lægen og fejler ikke noget, heller ikke med ørene.
Håber meget på du kan hjælpe os.
Mange hilsner
Den meget trætte mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.