Annonce

Annonce

Svar: Vågen pige og temperament


25. maj 2011

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære T.H.

Alle børn er forskellige ligesom voksne er det og naturligvis er der i generne forskelle mellem os. MEN, børn lærer og udvikler sig også ved at se på os, de spejler sig i os. De lærer også ved at vi møder dem, anerkender dem, taler med dem og de udvikler sig i god og sund retning, hvis de bliver set, som de små unikke personer de er.

Vi kan som forældre ikke trylle, men vi kan være til stede og give vores børn tryghed, nærhed, omsorg. Vi kan gøre hvad vi kan for at give dem selvværd, - lade dem vide at de er noget ganske særligt, fordi de er ligepræcis den de er. Og vi kan lade dem vide, at vi er der for dem altid, uanset hvad der sker.

Den omsorg og nærhed vi giver vores børn fra de er ganske små, er med til at lære barnet tillid til andre mennesker, lære barnet at møde verden åbent og empatisk og også med til at lære barnet at regulere sine følelser.

Det sker fra barnet er helt lille, hvor vi naturligt skal reagerer på de små signaler, barnet sender. Det kan være små trækninger ved munden, blikket i barnets øjne, måden barnet klynker eller græder på - alt sammen tolker vi og skal vi reagere hensigtsmæssigt på. Så når barnet er træt og græder fordi det er overtræt, så skal vi hjælpe barnet med at blive puttet, når barnet græder fordi det er sultent, så skal vi give barnet mad osv. Og når barnet mærker at vi reagerer og hjælper, så reguleres barnets følelser og barnet falder til ro.

Hos større børn på 2-3 år, som din søsters dreng, er der også en meget stor forældreopgave i at hjælpe barnet med at regulere sine følelser. I kroppen sker nogenlunde de samme mekanismer som hos det lille barn, adrenalinen pumper, hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen øges, barnet græder - gråden er naturligt anderledes, temperamentet kan virke mere voldsomt, det kommer måske flere ord på fordi det er et ældre barn ...


Annonce

... - men den 'stress-situation' som barnets krop et eller andet sted befinder sig i er meget lig det, barnet også oplevede som helt lille.

På samme måde som hos det spæde barn, så er man også hos det ældre barn nødt til at rumme barnets følelser, anerkende barnets behov for hjælp, lytte, prøve at finde ud af hvad det er barnet vil (eller ikke vil) og så søge at sætte ind der, hvor man mener man kan hjælpe bedst - og ja, så er man der, hvor man hjælper barnet med at regulere sine følelser.

Når børn bliver lyttet til, anerkendt, når børn bliver mødt og vi med omsorg, nærhed, fysisk kontakt, berøring, varme osv. møder vores barn, så dannes der forbindelser i barnets hjerne, som får barnet til på sigt at slappe af i kroppen, vejrtrækningen bliver roligere, hjertet begynder at slå langsommere, temperaturen normaliseres osv. og barnet falder til ro. Det er af utrolig stor betydning for barnet fremover og for barnets evne til at bevare roen, når de i årene frem og også som voksen står overfor situationer som er svære.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Undersøgelser viser at barnet naturligt vil være bedre til at tackle stress som voksen, anfald af hidsighed (som man kan se hos nogle voksne) vil normalt ikke forekomme i samme grad, hvis man som barn er blevet holdt om, anerkendt og lyttet til - og dermed hjulpet med sin følelsesmæssige regulering :)

Så ja - man kan gøre meget for at hjælpe børn med at regulere deres følelser - både nu, hvor jeres datter er 8 måneder, men også for at hun senere vil være i stand til det. Det handler ikke kun om genetik, men bestemt også om hvordan vi møder vores børn.

At jeres datter er vågen, opmærksom, aktiv og stille og roligt begynder at gøre mere opmærksom på sig selv, viser egen vilje og personlighed - det er et sundhedsstegn og det skal ses positivt :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce