Annonce

Annonce

Svar: Dårlig nattesøvn med mange opvågninger


25. maj 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre at du har læst min bog og også har fulgt med i brevkassen. Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig, - og der er her flere ting som spiller ind på de søvnproblemer I har hos jer.

Det som umiddelbart slår mig, når jeg læser dit brev er, at jeres dreng ikke får mad nok i løbet af dagen. Det gør ikke noget at han kun spiser ½ dl. af gangen, men han skal have flere måltider dagligt end han får lige nu. At han søger brystet om natten, kan derfor godt være et udtryk for at han egentlig er sulten og har brug for noget ...

Samtidig fortæller du at du har haft brystbetændelse og er blevet behandlet med antibiotika. Det kan og vil naturligt påvirke hans mave, så han får lidt maveproblemer i en periode - og det giver urolig søvn. Samtidig med at din mælkemængde naturligt ofte vil blive nedsat i en periode med brystbetændelse. Det betyder at mælken i den periode ikke flyder så let til ham, som den normalt ville gøre. Det lyder dog som om at den periode er overstået nu og at du atter har godt med mælk og mærker at mælken 'sprøjter' - det er rigtig godt - men det giver en forklaring på, hvorfor det har været lidt sværere i en periode.

Så fortæller du også at han er født med kop og har haft låsninger i nakken, hvilket er afhjulpet med kiropraktor og han lyder til at have det godt nu. Han har dog naturligt haft svært ved at sove, fordi han har haft ondt - og den erfaring sidder naturligt i ham stadig væk ...

Du fortæller også at I har arbejdet meget på at han skulle sove og det lyder for mig som om at beslutningen om at "han skal lære at sove i egen seng" kommer til at fylde en del - I skal bare huske på at han jo ikke har læst det I har læst og I skal også huske på, at han ikke har noget ønske om at ødelægge jeres plan - han aner ikke hvad det er I har gang i og derfor er han ikke udspekuleret eller imod jer. Derfor er det heller ikke nogen god løsning at lade ham græde sig i søvn!

Du har mange tanker:
"Han skal jo lære at sove uden at blive ammet"
"Han skal lære at sove i sin egen seng"
"Han skal kunne sove med klud i stedet for bryst"
"Han skal starte i dagpleje og hun skal kunne putte ham"
"Han skal være bedre til at sove både dag og nat"

Og mange flere ... Og ja, det er rigtigt, at på sigt skal han lære alt dette, men du bliver nødt til at give lidt slip og sige at det kommer med tiden og at han må lære en ting af gangen. Og de fleste børn er altså mellem 12-18 måneder før de tager en putteklud eller puttebamse til sig - Og det er helt naturligt at han har brug for mælk omkring midnat. Det er ikke rigtigt at han ...


Annonce

... skal kunne sove uden mælk der. Med den alder han har, og som I beskriver ham, vil det være realistisk at arbejde på at han sover 5 timer uden mælk.

Ro på, I er nødt til at have realtiske forventninger - jo mere du/I stresser over det hele, jo mere krampagtig bliver situationen og jo værre bliver det hele. Jeres dreng spejler sig i jer og jo mere ro I kan signalere, jo mere roligt I kan tage det, jo mere roligt vil det med putningen naturligt også gå :)

Det første I skal arbejde på er en dagsplan, som kører nogenlunde fast og hvor han tilbydes mere mad.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre hos mor

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Puttes til sin første lur kl. ca 8, uden at blive ammet først, som nu. Sover 45-60 minutter - Fint!

Formiddag 9-9.30: Tilbydes ½ bolle med smør i små bitte bider og får også lidt frugtmos (jerntilskud). Skal her også have lov til at sidde med lidt frugtbåde i hænderne, vand af kop.

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 12 og her må du meget gerne trille ham en tur, så han begynder at kunne sove en længere middagslur og få en rytme, hvor han sover længst midt på dagen :) Det vil også passe rigtig fint i forhold til dagpleje senere.

Eftermiddag 15: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til dagens 3. lur, som naturligt vil være dagens korteste lur.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det kan være ris med sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks eller lignende. Der gives også mad i hånden som kogte broccoli og blomkålsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, som han selv kan gumle på. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20 Tidspunktet varierer lidt efter hvor lang og hvor sen en 3. lur han har taget.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig:)

Som du kan se følger min plan de tider du nogenlunde har skitseret - jeg giver også mulighed for 3 lure dagligt, fordi han lige nu naturligt stadig har brug for det. Jeg siger naturligt mælk aften, sen aften, tidlig morgen, inden middagslur - at sove igennem er lige nu de 5 timer!

Og så er der samtidig tilbud om meget mere mad, flere små hyppige måltider, mad i hånden, mere variation osv. Det er rigtig vigtigt nu.

Rigtig meget held og lykke, håber I hermed er hjulpet videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce