Svar: Min dreng gider ikke lege med de andre
Hej med dig
Med den alder jeres dreng har, skal han naturligt lære det der hedder social intelligens.
At komme godt ud af det med andre mennesker kræver at man lærer social intelligens. Der findes masser af kloge mennesker som har en dårlig social intelligens. Det er mennesker som er enspændere, som ikke kan finde ud af at indgå i dialog, ikke lytter eller er opmærksomme på de signaler andre sender osv. Jeres søn lyder umiddelbart til at være interesseret i at være sammen med andre, men han foretrækker de voksne eller større børn, det er svært for ham at lege med de jævnaldrene, hvilket han naturligvis skal hjælpes med at lære.
Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan man interesserer sig for andre, man kan ikke fortælle et barn hvordan man trøster andre, ser om andre bliver glade, kede af det osv. Det kan man kun lære ved at se det, ved at opleve det og ved at vi taler med børnene om det og leg er især et vigtigt redskab til at lære social intelligens.
Selvom det er hårdt at komme til samtale og få at vide, at personalet er bekymret, så skal du forsøge at se det som noget positivt, at de lægger mærke til din dreng og har en interesse i at hjælpe ham. Han lyder til at have brug for at finde sig til rette i vuggestuen og finde ud af netop at lege mere med de andre. Og måske skal han støttes ekstra i denne proces.
En løsning kan naturligvis være at lade ham lege med nogle af børnehavebørnene, hvis han på nogle punkter er mere på deres niveau. En anden mulighed kunne være at hjælpe ham med at forstå de lege, de andre børn leger og guide ham i hvordan han kan være med. Det er jo dejligt at han har en stor fantasi, det må kunne udnyttes :)
Det at pædagogerne nu er opmærksomme gør naturligvis at de må have givet jer nogle forslag til, hvordan de vil hjælpe ham videre. Der er jo en naturlig pædagogisk opgave i at hjælpe jeres dreng med at finde ud af at lege med de andre.
Den amerikanske psykolog Howard Gardner, taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale ...
... intelligens".
De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig.
Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen, hører mere til i denne gruppe. Jeg kunne godt forestille mig at jeres dreng var mere denne type ...?
Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Netop når man mødes i mødregrupper, ser børn lege i institutioner og andre steder, hvor man er sammen med med alderssvarende børn, så er det let at se hvor forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på.
Det lyder som om at jeres søn på nogle områder er meget kvik og stærk - interesserer sig for detaljen og kan ting, hvor han måske rammer bedre ind i de lidt større børn. Og på andre områder er han mere følsom og stadig bare en lille dreng - hvilket naturligvis er helt fint.
I skal naturligvis se hvordan det videre går og løbende tale med pædagogerne om hvordan I og også de kan støtte jeres dreng bedst muligt. Og så skal pædagogerne naturligvis også være opmærksomme på om jeres dreng har et iboende problem og derfor har en mere "asocial adfærd" ... Hvis det fortsætter kunne det være relevant at kontaktet kommunens PPR afdeling, for at drøfte det med en børnepsykolog. Der er tilknyttet børnepsykolog til institutionen.
Men igen - han er stadig bare en lille dreng ... så giv ham også lidt tid :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

