Brev:
At blive helt tør om natten

Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet om min søn, som har været stort set renlig det sidste års tid, men har haft uheld til tider og tisset i sengen i perioder, hvor han var syg. Vi har fulgt dit råd om at tage ham op sen aften og lade ham tisse af på toilettet inden vi selv går i seng. Det fungerer fint og vi har gjort det til en fast rutine. Men da vi så glemte det en enkel aften, skete det igen og han tissede i sengen (til trods for at han ikke var syg). Jeg forestiller mig at det er fordi han nu har vænnet sig til at blive fulgt på toilet på samme tidspunkt hver aften ved 22-tiden.
Nu tænker vi så hvor længe vi skal fortsætte med at følge ham på toilet om aftenen. Om det på langt sigt er en god ide at vænne ham til at gå på toilettet hver sen aften. Som voksen gør man det jo ikke med mindre man er højgravid:-)
Han har fuldstændig styr på det og kan mærke når han skal tisse eller lave stort. Det er vi ikke i tvivl om, men når han er syg er han bare så sløv og sover så tungt at han ikke vågner af det selv.
Nu er han blevet så stor at han faktisk bliver dybt ulykkelig ...
... når han kommer til at tisse i sengen. Det hjælper lidt når jeg fortæller ham at det ikke er hans skyld osv. Men jeg vil jo helst undgå at han oplever det så tit. Og det var også grunden til at vi valgte at tage ham på toilet hver aften, da vi jo ikke ved hvornår sygdom er på vej og dermed risiko for at han kommer til at tisse i sengen.
Jeg har også overvejet om han skal have ble på om natten, så han bliver fri for at blive vækket hver aften, men en ble er nærmest blevet en by i Rusland for ham, da han ikke har gået med den i lang tid nu.
For mit eget vedkommende er det ikke en plage at tage ham på toilet hver aften, men jeg tænker om det at hans søvn bliver afbrudt får stor betydning for hans søvn og udvikling. Han sover i forvejen ikke godt pga polypper i næsen, som han i øvrigt skal have fjernet snart.
Måske har du ikke noget nyt at fortælle mig mht dette, men mit spørgsmål er hvor gammel han skal være sådan cirka før han helt selv kan styre det, så han ikke skal have hjælp til at komme på toilet? Jeg ved godt han stadig er en lille dreng, men alligevel...
Hilsen
mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.