Brev:
Rugbrød i stedet for grøntsagsmos?

Hej Helen
Vi prøver at følge den dagsplan du har foreslået. Du har skrevet grøntsagsmos til frokost, men ofte er det rugbrød der fylder mest til dette måltid da hun hurtigt bliver træt af skemaden og hellere vil selv. Hun elsker selv at spise og gnasker lystigt blomkål, agurk, rugbrød, sildestykker, frikadelle. Så når hun ikke vil have mere mos/grød finder vi rugbrødet frem.
I starten var det ristet men nu er det bare "rå" rugbrød i stykker som hun selv får lov at tage fra bordet og hun spiser tit en hel skive rugbrød.
Vi starter dog stadig med at tilbyde mosen og nogle gange spiser hun også ½dl af den. Det skifter lidt.
# Sker der noget ved at hun får rugbrød i stedet for grøntsagsmos? Er der noget ernæringsmæssigt som gør at mosen udgøre en stor del af dagskosten?
# Ville det give mening at prøve at lære hende selv at spise med ske så hun kan spise noget mere mos og grød eller er det alt alt for tidligt? Hvornår vil børn normalt selv kunne spise noget med ske?
Obs - det er ikke sådan at hun slet ikke vil mades. Morgengrøden og grød til mellemmåltiderne glider fint ned. Det virker som om det er når hun bliver knap så sulten eller bare har lyst til at bestemme selv at hun afviser skeen.
Jeg prøver som tidligere nævnt at undgå salt i hendes kost og har selv bagt en leverpostej til hende (opskrift fra sundhedsstyrelsens bog). Jeg har også prøvet at smøre banan på. Men ...
... ellers synes jeg det kniber med ideer til pålæg da det skal være noget hun selv kan styre. Hun har fået frikadelle i stykker ved siden af og det var ok. Hun kan også spise marineret sild (får det kun i små mængder da der er salt i...). Jeg har også prøvet stykker af æg men det smuldrede for hende. Almindeligt købe-kødpålæg synes jeg der er for meget salt i (skinke, kødpølse, spegepølse) og tænker også at alle tilsætningsstofferne måske ikke er så sunde for hende. Hun kan sagtens spise brødet uden noget på men hun skal jo også have protein og fedtstof.
# Hvad kan du ellers foreslå som pålæg?
Hun skal starte i dagpleje om 2 mdr (når hun er 10mdr) og dagplejemoren har fortalt at hun sørger for brød og frugt men hvis børnene skal have grød skal forældrene selv sende det med og så skal det være pulvergrød, da hun ikke har mikroovn (ellers kunne jeg have lavet noget hjemmefra og sendt med) og naturligvis ikke har tid til at stå med gryder og lave særmad.
Jeg er ikke så meget tilhænger af pulvermad så jeg overvejer om det er nok at hun får grød til morgen, mos til aften og så ellers brød og frugt i løbet af dagen. Evt. kan hun få grød når hun bliver hentet fra dagplejen omkring kl.16.
# Hvordan vil den anbefalede madplan se ud for et barn på 10 mdr? Er der behov for at grød og mos indgår i løbet af dagen eller er det nok med brød om dagen og grød og mos hhv. morgen og aften?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.