Svar: Nok søvn? - 5 mdr.
Hej med dig
Det er helt i orden at din dreng lige nu sover ca 13 timer i døgnet. Det lyder som om at han trives med dette - han sover 3 lure dagligt, som man normalt vil anbefale for hans alder, så han får de afbræk han har brug for. Han sover også en god lang nattesøvn og får et langt stræk mellem 19.30 og 01 og igen indtil kl 05 ... Det lyder meget fint.
Nogle børn sover meget, andre sover mindre. De fleste børn vil i din drengs alder sove 14½ time i døgnet, så din dreng sover altså mindre end gennemsnittet. Men man skal også se på hvordan han trives og udvikler sig og på hvordan søvnen fordeles over døgnet - og det lyder som sagt fint og okay :)
De fleste børn vil i 6 måneders alderen ændre søvnvaner, de vil ofte kunne begynde at nøjes med kun to lure dagligt og den sene powernap om eftermiddagen springes derfor ofte over. De vil i den alder også begynde med mere skemad, både flere måltider i løbet af dagen, større variation, begynde med kød og fisk i grøntsagsmosen, grovere grød og vil også begynde at få mere mad i hånden at sidde med selv. Så rytmen og dagen vil naturligt ændre sig.
De 6 amninger dagligt lyder meget passende for en dreng i ...
... jeres drengs alder og det samme gælder i 6 måneders alderen - ved siden af at skemaden øges. Stille og roligt trappes amning dog ned, så han får 5 amninger og i løbet af 7 måneders alderen vil fire amninger i døgnet ofte være passende ved siden af skemad.
Så lige nu ser det altså rigtig fint ud og den rytme I har må I gerne bibeholde. Når jeres dreng bliver 6 måneder vil en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre
Morgen: Havregrød, vand af kop.
Formiddag: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og sover formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og sover middagslur
Eftermiddag: Frugtmos, frisk frugt i hånden - ammes evt.
Powernappen begynder ofte at kunne blive sprunget over
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

